United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst gik han ned i Porten for at vente, ud paa Gaden. Han gik med bart Hoved frem og tilbage foran Huset, stadig hurtigere. Og lige med ét sagde han til sig selv: hvis det nu ikke var sandt. Han gik op igen, han spurgte atter Værtinden ud, fik den samme Besked, spurgte hende, om hun havde set Brevet, om hun ogsaa virkelig havde talt med Postbudet. Saa gik han ned igen.
Det eneste synlige Resultat af Pengene var det Taarn, han i sin Forfængelighed havde faaet muret til Huset ... Men Mand og Mand imellem fortaltes det, at han havde ødet Slægtens Formue bort paa Spil og Kvinder.
Dernæst er han min Manuductør, eller rettere min vordende Manuductør, thi hidtil har jeg endnu ikke fortaget mig paa Theologien. Endelig er han som den Ældste øverste Bestyrer af Huset, den, til hvem der appelleres i alle Tvivlsspørgsmaal, og hvis Dom da staaer ved Magt uden at kunne ændres.
Han nærmer sig det, ser ingen Mennesker og smutter til sidst ind gennem Husgangen. Inde i Huset sad der en Kæmpe. Han var skabt som en Mand, men havde kun eet Øje. Kæmpens Forbavselse over Mødet var ikke mindre end Drengens. „Kan hænde, du trænger til Mad?“ sagde Kæmpen venligt. „Sæt dig ned!“ Saa gik han ud og kom tilbage med en Mængde tørret Kød.
Hun havde ikke sin Forstand mer, og hun begyndte at lobe gennem Huset, som ledte hun om en bortkommen Naal. Paa en Gang forlod hun alting og hun lob ned over Pladsen, ind gennem Krostuerne. -Hvor er Tinka, raabte hun, hvor er Tinka? som om Tinka vidste Besked. Og da Tinka kom, kunde hun ikke mere faa Ordene frem, men stod kun hjaelpelos, med rokkende Hoved.
Naa, her gaar det nok lystigt til? smilede Herredsfuldmægtigen, som i det samme kom oppe fra Huset med Piben. Ja, det er Far, der er saa vigtig! Ja, utrolig ! lagde Rositta til. Sludder Tøse! lo den Gamle Lad mig faa Ild paa Skorstenen, Isidor, at jeg kan ryge dem ud! Og da Piben var tændt, sendte han en mægtig Røgsky ind mellem Damerne; men de lo bare af ham og erklærede, at de var tilrøgede.
De' ved vitte, men helt nøgne behøver vi da heller ekk a komme te o goe, o Huset faar vi smens nok. Lelle Frærik ... Hun nærmer sit Ansigt tæt til hans. Skae vi saa lægg Piven, Skat. Den snorker lieveller. Saa er'et vel fordi a den æ søvnig. Hi ... hi ... hi ... hihi ... En hel Masse gurglende Lyde baner sig Vej op igennem hendes Strube. Du kae da sie de', saa man kae le a'et, Frærik ... hi.
Men kære Baronesse! ... sagde Pastorinden forfærdet. Men den gamle Naade kørte paa: Han er for fed! Han spiser for meget! Han faar saamænd ingen Børn uden pr. Fuldmægtig! Fru Mascani standsede og pegede op mod Huset, hvor hendes Datter netop viste sig i Døren. Jeg beder Deres Naade, der er Clara! sagde hun bekymret.
Og derfor begav Folk sig op til Gildehuset efter Brudeparret, der roligt og værdigt gik i Spidsen og ikke et Øjeblik tabte Aandsnærværelsen, skønt Byens gamle Forladere knaldede dem om Hælene, hver Gang de passerede et Hjørne. Sligt hjælper at holde Troldpakket borte fra Brudeparrets Vej og fra dets Fremtid. Der var travlt henne i Gildehuset. Huset selv var ikke stort, og Værelserne var smaa.
Berg aabnede Doren til Dagligstuen, og i Kammeret horte Tine hans Skridt, der dode bort. Hun bevaegede sig ikke, stille sad hun og skaelvede kun som af Kulde: -De var endnu ikke til Ro Huset var endnu ikke stille han venter, til det bliver stille. Man horte Kanonernes stigende Dron og en enkelt Sovnlos' Fodtrin frem og tilbage over Loftet. Ellers var Huset tyst.