United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den gamle hørte det derovre og stærkere kom Melodien. Moderens klare Røst lød over alle de andre: Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor; er Hjertet trangt af Sorgen og svulmer det af Lyst, hun skænker os Tonen, som lette kan vort Bryst. -Hvor er 'et kønt, sagde Degnekonen: det er som hele Huset synger.
Lidt Torden og Lynild gor Himlen saa klar, den taagede Luft kun paa Kraefterne ta'r! Kommer Tid, kommer Raad, har for ofte vi sagt; nej, kun Krigerens Daad knaekker Tyskerens Magt. Vi vil slaas med Hurra! For vor Konge og vort Land. Tine stod paa Markhojen og vinkede med sit Sjal. Stormen paa Dybbol var afslaaet. Huset genlod allerede af Tummel.
I dette gammeldags-hyggelige Skagbohus boede Michael og Anna Ancher deres første Ægteskabsaar, inden de skabte deres gæstfri, havehegnede Hjem i Udkanten af Østerbyen. Ogsaa Krøyer, Locher og Irminger har haft Ophold i det gamle Havehus. Og Drachmann har i disse lave Stuer skrevet flere af sine Bøger. Huset er helt historisk nu.
Og særlig da ikke naar Faderen var hjemme. Herredsfuldmægtigen skal ha' Ro! sagde Jørgen. Men ellers stod Isidor paa den allerfortræffeligste Fod med sit Afkom ... Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af April. Solen lyste, Træer og Buske tænkte paa at springe ud, og Østenvinden peb ondt. Ude paa Stentrappen foran Huset stod Fuldmægtigen i tyk Vinterfrakke og glædede sig over Vaaren.
Fra det Sted, hvor jeg havde passeret Skildvagten, til den Gade, hvor Laoyeh boede, var der omtrent en halv engelsk Mil, og for at naa den hurtigt, maatte jeg passere Benfleets Bolig. Man kan tænke sig, hvilke Tanker der optog min Hjerne, medens jeg stod i den stille Gade og betragtede Huset. Under dets Tag sov den Kvinde, som var alt i Verden for mig.
Vil De sige mig hvorfor slider man sig op i denne Anstalt? Her gælder det jo dog blot at faa Numret fuldt. -Ja, sagde Gravesen. Stær faldt tilbage i Stolen med Revisionen over sine Knæ. Maskinen klaprede op gennem Huset, højere og højere, som om den blev betaget af et voksende Rasen under Fodringen. Faktoren mødte med sin Mappe: han havde ikke Manuskript nok til Morgennumret. Hr.
Andersens kommanderende Røst; han var naaet til sit store Numer, Kæde gennem Huset, og man hørte allerede Parrene som et vildt galopperende Dragonregiment trampe op ad Trapperne. Damerne hvinte, mens Hr. Andersen fo'r forrest hen forbi Førstesalsdørene, videre, opad Trappen, med den hele Række.
En Dag, William kom hjem fra Skole, fandt han Huset i Oprør. Fruen var blevet meget syg. Nina havde været henne at male, Jomfruen var beskæftiget, Saa havde Fruen, som var meget rask den Dag og havde ladet Prøver komme fra en Butik for at vælge Stof til en Rejsedragt, været alene i Kabinettet. Hun sov, da jomfruen gik. Men noget efter havde Borgmesteren fundet Fruen som livløs midt paa Gulvet.
Det var, som om det store Maskineri arbejdede tungt i den kolde Tavshed: Portier'ens Klokke klang som en Ligklokke, Kelnerne styrtede sky og uden Smil om de ellers saa høfligt smilende Munde hen over Gaarden under Glastaget. Overalt i Huset blev Tale til Hvisken, Latteren frøs og døde bort.
Hun dunker ham overgivent i Siden og kravler ind i hans Favn igen. De' kae du lie, hvae? Fie, jæ har køvt Huset, saa dæ kae lyses hvae Søndav, de' skae være. Æ' de' sandt, Frærik? Kys mæ, hvis de' æ regte verkle. Lelle goe Engel. Han tørrer omhyggeligt Munden af med sit Trøjeærme.
Dagens Ord