United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
William spurgte hurtigt, saá op. "De arbejder jo meget?" "Aa mere end de fleste, men meget, naa maaske ..." "Ja, og hvorfor arbejder De saa? Hvorfor vil De det? Hvad tror De selv paa?" "Tror paa tror paa?
Tine stod midt paa Pladsen ved de tomme Spande. Saa saa hun Foraeldrene de to Gamle staa deroppe i det samme Vindu. Og hurtigt slap hun alting og gik ind. Hun vilde ikke sove i Skovridergaarden inat. Hun vilde blive herhjemme og vaere her en Aften igen og sove paa Sofaen det var ingen Ulejlighed. Bolling sad med hendes Haender i sine i den gamle Krog.
Vilsac svarede ikke, og en Smule hurtigt for at undgaa en Pause sagde hun igjen: Folk tror Dem forresten ikke, Vilsac. -Hvad mener De? -Jeg ved jo godt, hvad det vilde sige med ... ikke at bukke under for en Trivialitet ... men Folk siger om os to, at vi er meget gode Venner. -Hvem har sagt Dem det? -Adskillige ... Men det er mig ligegyldigt.
Men hurtigt blev denne Moders Skød kun til en Elskerindes Favn, og Favnen et Kapua for Legioner, der var slagne ved Kannæ. William græd ikke mere: man kan ikke vedblive at græde bestandig. Mens han græd, var meget andet blevet vakt hos ham under Fru Evas trøstende Kærtegn. Williams Sanser havde længe slumret.
Underligt ilfærdigt kom de op, og de fik Gitret lukket og kom ud gennem Granerne. Men igen vidste de ikke, hvad de skulde sige, mens de gik ved Siden af hinanden, meget hurtigt. Og de skiltes nedenfor Terrassen med et Buk og en stum Hilsen, ganske fremmed. Ellen gjorde sin Uret god igen. Hun saa ofte Officererne, navnlig Generalen og Schønaich.
Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde under Stuegang. Ida gik hen og bankede paa Frøken Petersens Dør for at faa hende vækket. Hun havde ikke hørt Dr. Qvam, der var kommet ind. -Hvor er Overlægen, sagde han hurtigt. -Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen.
Der var lige en Ugle, som havde skreget, og nu saa han ganske tydelig en Mand bag et af Træerne histovre. Han sigtede paa ham med en Bøsse, og han hørte Knækket af en Hane, der blev spændt ... Plump ! Der faldt han ned i Grøften, der lød et Smæld og Proppen gik af Flasken. Den lunkne Sodavand flød ham ned ad Laarene. Hurtigt kom han op.
Men jo hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de red og kom denne Vej ... Hun vilde alligevel, hun vilde nødig møde dem ... Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Øjeblik langsomt, og det var ligesom de gamle Spadsereherrers Hoveder først stak op saa pludseligt og lige ved hende, saa hun knap fik nikket.
Hun støttede sig til Sofaen og gled langsomt ned paa Sædet, Armene laa i hendes Skød. Og hurtigt, uden Ord, i fortvivlet Smerte, greb Vilsac hendes Hænder og kyssede dem Gang paa Gang. Saa gik han. Lidt efter kom Greven hjem. Hun hørte hans Fodtrin gennem Værelserne og for op, hen til Flygelet. Hun holdt af at være beskæftiget, naar hun var sammen med sin Mand.
"Det kan jeg ikke sige; men det er muligt, at der er hændet noget vigtigt," lød Mandens Svar. "Han bad mig sige Dem, at De maatte komme straks." Jeg stod op og klædte mig paa saa hurtigt som muligt. Det var klart, at det ventede Bud fra Peking var kommet, og i saa Fald skulde vi sandsynligvis tage af Sted før Morgen.
Dagens Ord