United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kunde det tænkes, at de to kendte hinanden? Der forløb en halv Time inden Baaden vendte tilbage. Den havde Hunden og fem Skibbrudne ombord, der mere døde end levende blev halet op og lagt paa Dækket. "De Stakler!" udbrød Fru Weldon fortvivlet ved Synet af de tilsyneladende livløse Legemer.
"Forbandede Dyr," raabte Negoro. Han greb Kammeratens Bøsse, kastede den til Kinden og gav Ild i det Øjeblik, Dyret var i Spring imod ham. Et Smærtenshyl lød, og Hunden sank om i Sivene. De to Venner forsvandt ind i Skoven, paa Vej imod Coanza. Afsted igen. Afrika! Afrika! genlød det atter og atter i Dicks Tanker Natten efter den frygtelige Opdagelse af Harris Forræderi.
Man kommer da allenfals op paa Kirkegaarden. Et Øjeblik ser jeg hans brede Skikkelse. Saa er han eet med Natten. Lykkelig Rejse! Jeg tror ikke, han hører det. I det mindste svarer han ikke. Langsomt driver jeg selv hjem over Pløjemarkerne. Intet kan jeg se. Hvert Øjeblik synker jeg i, som traadte jeg kun i Mørket og er ved at gaa paa Næsen. Hunden kommer bagefter mig.
Jeg hilser dem og svinger med Huen. Goddag Folkens og Guds Fred! De hilser igen. Og jeg hører Konen sige til Manden. Du stoer jo o gnubber dæ' Far, liesom du kue hae Lus. Jae de' kriwler o krawler sgu osse i hele Kadavret Mor, saa man æ færde o goe te paa saaen en Dav. Vi gaar bag om deres Hus ned mod en Mose. Hunden gaar "hinter", og vi lister os bag en Sivbræmme ud mod det blanke Vand.
Ovre paa en Græsmark kaster de sig, løber sammen i en Klump og dukker sig. Hunden gaar helt op paa Gærdet og ser efter dem. Saa kommer han igen bag efter mig. Han ser saa træt og mismodig ud. Halen danner en Bue, og Hovedet hænger sløvt ned mod Jorden. Her, hvor der overalt er Sæd og Mennesker, er det bestandig Skridt for Skridt i Hælene paa mig.
Uden at tage fjerneste Hensyn til Flyges Nærværelse gik han lige hen til Anna, glædestraalende og svingende med Haandkufferten. "Frøken Herding!" raabte han, "Frøken Herding! Nej, det var da morsomt, det var da forfærdelig morsomt!" Anna var lige bleven forsonet med Hunden. Hun havde taget en Lommekam frem, og bøjet ned over den var hun i Færd med at frisere dens Øren.
Jeg kan ikke forstaa, at Nogen kan nænne at tage en Hund med paa saadan et Sted og saa lade den staa og se med tør Mund paa, at man selv spiser ... Ja, kom Du bare her hen, min Ven, saa skal Du faa Sukker ... Monstro den holder af Sukker? ... Saa sitze god Hund ... Nej, hvad er nu det?" Hunden havde meget behændigt grebet det Stykke Sukker, hun kastede ind i Gabet paa den.
Og ærgerlig over at have ladet sig formilde saa meget, at han nedlod sig til en Forklaring, snerrede han til mig: »Ja, nu veed De, hvad De har at rette Dem efter«. Derpaa fløitede han Hunden til sig, spyttede og marscherede ind til Siden i Skoven, idet han et Par Gange saae over Skuldren, om vi nu ogsaa gik tilbage.
Hvordan gaar det med Onkel? Jo e ... Men lad dog Hunden komme ned og ind i Varmen! Madam Henriksen tænker slet ikke paa os andre! lo Frederikke. Naa e, Menneskene klarer sig nok! Frøken Sofie fløjtede Tyrk ned fra hans Sæde. Der er Varme i Kontoret, hvis Frøkenen vil ta' ham der ind. Maa vi andre ogsaa komme med? Ja, værsgod ... Madam Henriksen aabnede Døren til Kontoret.
-Hvor hun græd, sagde Moderen, hvor hun græd naar man bare havde kunnet faa Sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den Sorg nærmere. ... Moderen og den ældste Dreng skulde op og se Sognefogdens Søn. Det var ligesom der ikke hørtes en Lyd i Huset. Hunden gøede ikke og Fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod Moderen og Drengen i Døren. Han havde en sort Frakke paa og han sukkede.
Dagens Ord