United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Det var saa rart at faa lidt Ballast i Maven, før man stod op,“ mente hun. Og vi langede til og gav os til at spise. „Det er nu vort Brød,“ siger David; „og vor største Glæde har vi, naar vi forfølger disse Dyr.
Det vilde let give Anledning til Sladder, og hun kunde vel heller ikke blive saa hurtig færdig, at hun ikke ligesaa godt kunde benytte Posten. Denne Dag maatte altsaa vies til Taalmodigheden. Hvorledes fordrive den skrækkelige Tid?
»Men ganske sagte«, bad Andrea Margrethe, der ikke kunde modstaae Fristelsen. »Og saa slukke vi Lampen og trække Rullegardinet op og dandse i Maaneskin.« Med disse Ord slukkede hun Lampen og trak Gardinet op, saa det lyse klare Fuldmaaneskin straalede ind til os.
Oline udstødte et Skrig og satte af Sted over de lysegrønne Plæner og nysaaede Bede. Fru Uldahl forsøgte at berolige det forskræmte Pigebarn, der var stukket i Graad: Saa, saa, lille Ingermarie ... sagde hun og kærtegnede Barnet saa, saa, nu er vi her jo!
Men idet han traadte ind, hørte han en Kvindes sorgbefriede lille Hvin, som et Fuglefløjt, og hun hilsede ham om hans Hals. Det var Lucie! Men hvordan var hun dog kommen her, det var jo hende forbudt at vise sig i Byen, og hvordan havde hun fundet herop? Jo Axel havde selv fortalt hende, hvor han boede, og hun havde hvad Resten angik overlistet alle mulige vogtende Mennesker.
Da Toget svingede ind under de kuplede Lindetræer, der dannede Grænsen mellem Ladegaard og Borggaard, blev der aabnet nogle Vinduer oppe i Herskabslejligheden, og Baronen og Baronessen viste sig, han i Kontoret og hun i Dagligstuen, og nikkede og hilste ned til Mængden, der raabte Hurra og svingede med Tørklæder og Huer. Karen nappede Kasketten af Julius og raabte: Goddag Mama!
Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde: -Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af. Hun mente Karl. Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria. Næste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde købt "Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine, kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet.
Moderen sad paa en Treben midt i Larmen. Der var aldrig den Tid og det Sted, Pigerne havde Munden saadan paa Gled som i Bryggerset. Al Landsbyens Sladder stod ind ad Bryggersdøren. Moderen kunde høre til i timevis paa sin Treben, til hun pludselig løb ind i Stuen igen. Og uvægerlig sikkert sagde hun efter saadanne Timer i Bryggerset: -Gud bevare mig vel, hvad saadanne Mennesker har for Idéer.
-Hun er vist rar, Du, sagde Fru Mourier, der følte en ubestemt Medlidenhed maaske med det underligt halvgamle, der var over Idas Person. Det var, som den gule Kjole var for stor til hende, saa der ikke var nogen rigtig levende Krop i den, og det flammede Haar virkede over den lille Pande saa mærkeligt som Paryk eller som det var klistret paa.
Mølbom slaaet en Klo i Lange og var igen paa Møen, mens »Mo'er« gik lidt henne til en Side med lange Arthur, begge tavse, i et trægt luntende Trav Fru Mølbom i Galosker som et Par halvgamle Heste, der længe har trukket sammen. Fru Dunker og Scheele gik inde under Træerne naar de var alene, støjede hun ikke mer.
Dagens Ord