United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moderens Haand søgte et spidset Blyant paa hendes Bord og hun førte den til en næsten usynlig Streg ned langs Digterens Ord, alt som hun læste: Og intet mer kan mig tilbage føre De Straaler, som min Glæde fødtes i, Kun Tanken har jeg nu: det er forbi. Det skulde være nu velan. Ej Klage Skal disse Linjer bringe fra mit Bryst.
-Hvad nytter det med en Pige? sagde hun. Hun kom efter Skoletid med Spaankurv og Bel-ami. Bel-ami havde egen Kurv ved Kakkelovnen. Hun gik lydløs om og lavede Livretter. Naar Bordet var færdigt, havde hun Tøjet paa. Bai bad hende dog endelig blive og spise det Stykke Smørrebrød med sig. -Ja, hvis De hellere vil, at jeg bli'r, sagde Lille-Jensen.
Skønt jeg undrede mig over, hvad det kunde være for en Hemmelighed, han havde, gjorde jeg, som han ønskede. I en Lænestol nær ved Vinduet sad der en Dame og syede. Damen var Gladys! "Wilfred!" udbrød hun, idet hun sprang op og blev ganske bleg, for hun kunde neppe tro sine egne Øjne. "Gladys!" svarede jeg, idet jeg tog hende i mine Arme og kyssede hende.
-Nu har de købt "Bakken", sagde Karl. -Har de? hun vendte sig halvt imod ham. Taarerne stod hende i Øjnene. -Ja. De begyndte at synge igen. -Vil de rive Hovedbygningen ned? spurgte Ida langsomt og ganske sagte. -Ja, sagde Karl. De andre blev ved at synge, men Karl sagde, og Ida hørte knapt Ordene: -Vi skulde haft den. Ida rørte sig ikke.
Længe staar hun og ser sig omkring, skygger med Haanden for Øjnene og drejer sig rundt mod alle Verdens Hjørner. Alt er roligt. Kun en enlig Spinder er drattet ud af sit Net og hænger langs et Græsstraa og svajer. Stadig lytter hun.
Hun stod af Hesten og satte sig paa Grøftekanten mellem Purkene, og de red Ranke og de jublede og lo med hendes høje Ridehat ned over Ørene.... Maria Carolina kunde bedst tale med Børn. Hun vilde jo alle det saa inderlig godt men hun vidste aldrig noget rigtigt at sige til alle de andre fremmede Mennesker. De talte ogsaa tidt om saa meget, om Ting, hun ikke vidste og ikke kendte til.
Jeg skimtede gennem Halvmørket en mager, sammenfalden Skikkelse, der sad paa Hug; de knoglede Ben var krummede, og et Par indfaldne Kinder hvilede paa Knæskallerne. Hun havde vist siddet der saa længe, at hun ikke længere kunde strække Ryg og Ben. Hendes hudløse Øjne lyste røde af Betændelse. „Ej kender du ikke hende?“ svarede man forbavset. „Næh!“ „Det er jo Jomfru Maria!“ sagde en og fniste.
Og Opvisningen begyndte ... Hestene dansede og veg uden om hinanden en til højre og en til venstre, rundt og rundt i de sirligste Valsetrin. Mona nynnede Takten dertil i Mangel af Musik. Hun haandterede Tømmerne som en Mandolinens Mester sine Strenge. Det mindste Tryk af hendes Fingre »gav Tone« i Dyret under hende.
Hun fik først Brev derom igaar, sagde jeg. Cousinen ønskede saa meget, at hun skulde komme strax hun var ikke rask Humeursyge troer jeg. Ja, saa kan jeg tænke, hun maatte afsted, sagde Fruen; Minna er altid saa mageløs, naar Nogen feiler Noget. Det er rigtignok Skade, at det skulde være netop nu, klagede Hertz.
Det kunde hun da godt, naar hun pyntede Kurven med Blomster. Og Blomsterne, dem kunde de saa bruge paa Bordet, for der skulde være rigtig med Blomster og rigtig lyst.... Det var Søndagaften, efter Middag, hos Generalinden. Da Karl kom tilbage efter sin Tur, bragte Julius netop Maskinen ind.
Dagens Ord