United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saa meget ophidset ud. »Grev Campnell, jeg maa straks tale med Dem om en vigtig Sag!« »For Øjeblikket er jeg optaget. Jeg skal komme, saasnart jeg kan«. »Vel, saa venter jeg Dem.« Hr. Parker var allerede kommet et Stykke ned ad Trapperne, da han vendte sig om: »Jeg har tøvet længe med at opsøge Dem, men der kommer et Øjeblik, da en Mand #maa# forsvare sig!
»Ja a« Godsejeren rystede bedrøvet paa Hovedet. »Sæt Dem ned, Hr. Greve! Ja a, der er hændt mig noget « »Forhaabentlig ikke noget ubehageligt?« »Jo forbandet ubehageligt. Et Brev er bleven borte her paa mit Skrivebord!« »Hvornaar?« »Nu i Formiddag. Jeg gik et Øjeblik op for at tale med min Hustru; da jeg kom herned igen, var Brevet borte!« Detektiven fikserede Godsejeren skarpt.
-Nu skulde Konferensraaden hvile, sagde Frøken Erichsen og gjorde sin Haand løs. -Nej, lad Hansen komme ind. -Nu, Hr. Konferensraad? -Ja, det haster. Frøken Erichsen gik over Gulvet og aabnede Paneldøren: -Hansen, kaldte hun og lukkede atter Døren.
Vil I tage Information af en Skriverdreng? Abigael . Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at indvende. Claus . Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende? Geheimeraadinden . Han meente kun, det maa være en sjelden Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter. Abigael . Saamænd! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forklædt Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret.
Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde endnu. -Det er et Talent, sagde han. Et rent Talent. Det sidder i Fingrene. Han gjorde alle Kunsterne om igen, foran Charlot, paa Sædet. Drengen gjorde efter, om og om igen. Hr. Emmanuelo de las Foresas saá til. Han blev glad, han lærte, han rettede. -Bravo Bravo. En gang til. Charlot gjorde Kunsten. -Rigtig, rigtig, men den Dreng har Talent. Men Bravo Bravo.
"Aa nej, Lord Robert! Det kan jeg ikke, men Tak skal De have. Jeg vil ikke staa i Taknemlighedsgæld til nogen," sagde jeg bestemt. "Hr. Carruthers foreslaar en Maade at komme ud over Vanskelighederne paa og det er, at jeg skal gifte mig med ham og blive her. Jeg tror ikke, at han virkelig mener det; men han lader, som han gør det."
Hr, Theodor vilde lige til at knubse, Charlot stod bøjet, med sammenbidte Tænder. Det flammede i hans Øjne. Hr. Theodor Franz lod Haanden synke. -Jeg gaar ikke i Bluse, sagde Charlot. -Ikke i Bluse ... Er ... Hr. Theodor Franz havde set paa Charlot, tynd og opløben stod han i Blusen. Han stoppede i det. Hr. Theodor Franz havde set, at Blusen gik ikke mere. Charlot fik Trøje.
Josef Kaim deklamerede "Sangerens Forbandelse". Han havde hængende Skuldre i en flunkende ny Kjole. Skjorten skød sig under Anstrængelsen op og stod ud af Vesten, og Hr. Kaim trak den ned mellem hvert Vers. Hr. Kaim deklamerede lidt slettere end Alverden. Fru von Pøllnitz sad paa reserveret Plads. Hun havde Næseklemmer paa og saa uafbrudt paa Prinsessen.
Jespersen, der bestandig betragtede det som en rent personlig Skændsel, naar der var daarligt solgt ved »Hullet« og som ikke forstod al den Lystighed hos Direktørerne, der blev ved at lé ad hans to hundrede og syv: -Ved alle tre Salg, tilstod han forknyt. -Det er ikke til Laurbærkransene, raabte Spenner. -Nej, sagde Hr. Jespersen, det er ikke til Udgifterne.
-Naa, Godaften, Frøken. Hr. v. Eichbaum nikkede og lukkede sig ud, og Ida krøb op ad Stigen for at tænde Blusset over Døren til "Salen". Inde fra Kvinderne hørte man en skingrende Mumlen. Det var Frøken Benjamin, hun blev altid urolig hen mod Aften. Ida Brandt stod uvilkaarligt og nynnede ganske sagte, mens hun delte Smørret af til Aftensmaden: hun tænkte paa Olivias Brev.
Dagens Ord