United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Carr « stammede Præsten forvirret, da Gudstjenesten var endt. »Ja, Hr. Pastor?« »Hm hm der er noget, jeg vil spørge Dem om!« »Til Tjeneste!« »Eh æ jeg mener var det Deres egen?« »Min egen?« gentog Carr forundret. »Tror De, jeg prædiker andres Taler? Nej, saa uværdig er jeg da heller ikke det vilde jo være slet og ret Bedrageri.« »Ja naturligvis, ja ... vist saa. Det synes jeg ogsaa.«
Rossel var endnu langt borte, men jeg bestemte mig til endnu et Par Timers Tid at ride videre og derefter søge Husly i en eller anden Kro ved Vejen. Efter at have drukket et Glas Vin, steg jeg derfor til Hest, da den unge Duroc kom løbende ud til mig og lagde sin Haand paa mit Knæ. "Hr. Gerard," stammede han, "jeg beder Dem om ikke at forlade mig paa denne Maade!"
De Herrer skød allerede Stolene tilbage for at bryde op, tilfredse og højrøstede: For Hr. Henrik Hansen var der ikke megen Tid: han boede endnu paa Strandvejen flyttede først ind til Jul ... Dumheder, Dumheder, sagde Generalkonsul Brodersen ... Ja Damerne, sagde Hr. Henrik Hansen og trak paa Skuldrene; det er Damerne....
Der skulde findes en Oplysning i et gammelt Numer af »Bladet«, og Herluf slap endelig løs fra Damekredsen for med Handelsmedlemmet Meyer at komme ud i Budestuen og søge Numeret. De rodede i Bladbunken ved Lys af en Vokssvovlstik og fandt tilsidst Avisen. Meyer holdt Svovlstikken højt op over Pulten, saa Lyset faldt paa Hr. Sørensens Indskrift.
Frøken Helgesen, der var ganske smigret ved hans formelle Væsen, sagde: -Hr. von Eichbaum, det var en saa smuk Opmærksomhed; og hun tog om hans lange og kølige Haand, før Karl bukkede videre, mens Josefine, højbarmet og med Husarsnore paa Kjolen, bad Saucen om og Damerne begyndte, lidt langsomt og halvt højtideligt, at tage for sig af Buddingen.
Theodor Franz om Aftenen ved Glassene kom til at se over paa Charlot, som bleg, med hængende Arme, var døset hen i sin Stol, sagde han undertiden til Hr. Emmanuelo de las Foresas: -Véd De Charlot er egentlig en god Dreng. -Ser De, min Herre, det er Behageligheden Børn gør ingen Ophævelser.
-Her er s'gu Søgning, sagde Karl, der ventede endnu. -Ja her er virkelig blevet Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet" ikke saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden. -Godmorgen.
Hvordan har en Fremmed kunnet opdage vore Intriger, der var godt nok fundet paa?« Greven bukkede: »Det var de, Frue. De har virkelig skjult Dem paa et lidet iøjnefaldende og tarveligt Sted. Men De ved, for en Detektiv maa den Slags Ting nu til Dags være Bagateller og er det da ogsaa, heldigvis. Den rigtige nye Tjener, Hr. Perkins, var jeg saa heldig at træffe.
-Men Regeringen vil kende sin Pligt den viger ikke tilbage den vil ikke taale et nyt Dannevirke den vil give sine Befalinger. Den har netop givet dem , Hr. Pastor, sagde Majoren, der ikke tog Ojnene bort fra de Doendes Tog, som fortes hjem i Solen. Begge Herrer taug og Hans Hojaervaerdighed brod, lidt forvirret, op: han vilde kore om ad Hovedkvarteret.
Mølbom konverserede Berg. Familien Mølbom havde gjort deres Ferieudflugt til Møen: Fa'er og Mo'er og Arthur, sagde Hr. Mølbom. Dejlig Tur fem Dage for hundrede tre og tredive Kroner.... -Tre Mand tre Mand, De! gentog Hr. Mølbom. -Fa'er og Mo'er og Arthur Hr. Mølbom nikkede over til Arthur, som var Hr. Bastrup af Toldvæsenet. -Fem Dage, sagde Hr. Mølbom.