United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Før jeg kunde udspørge ham yderligere, satte han Sporene i Hestens Side og var borte. Til en Begyndelse skænkede jeg ikke hans Ord synderlig Opmærksomhed, men da jeg travede videre, drejede Violette et Øjeblik sit kønne Hoved, og mit Øje fangede Glimtet af det gyldne "N" i Bidslet. Det var Kejserens Tegn. Og disse Tegn betød altsaa noget, der var modsat det.
Lad ham kun høre, at du sender den til mig, det er meget godt, at han forstaar, at jeg ikke kommer ukaldet .... Farvel, min Elskede, det kan da Ingen forbyde mig at kalde dig. Jeg rakte hende Haanden, som hun trykkede heftig, alt imens hun borede sit ømme Blik ind i mit med et ængsteligt og spørgende Smil, og hendes Hoved nærmede sig ganske lidt maaske umærkelig for hende selv.
Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt, for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Men jeg havde nær ikke kjendt ham igjen var det virkelig Gamle, min egen Gamle med de drømmende Øine og det lidt foroverbøiede Hoved, var det ham, den ranke Ungersvend, der stod der og havde grebet Emmys Haand, som om han aldrig mere vilde slippe den?
Og et Nu efter lagde han til: -Det er maaske Glimtene fra Æressalverne over vor Grav. -Deres Excellence, sagde Ministeren, kan ikke tro saa lidet paa Deres Folk. Hans Excellence rystede paa sit Hoved, med det samme Udtryk i sit Ansigt: -Jeg taler ikke om Folket, sagde han: et Folk lever længe og som det kan. -Det er kun Slægterne, der dør og hvis Arbejde kan dømmes.
Hans Excellence ringede paany med en Haand, der skjalv. Frøken Erichsen var løben ind i Spisestuen, hvor Hofjægermesterinden, iført en Slobrok, spiste ene, i den iskolde Stue, under et Gasblus. -Det er Hans Excellence, sagde Frøken Erichsen, der næsten var blevet forpustet. Det gav et Ryk i Fru von Eichwald: -Igen. Hun løftede sit Hoved: -Saa skal han have Penge, sagde hun.
Nei, jeg præfererer, at han kommer væk. aldeles væk! Jørgen . Ja, bedre er altid bedre. Naar han bare ikke sad saa fast i Sadlen, Hr. Kammerjunker! Claus . Men du er jo et forslagent Hoved, Jørgen; kan du ikke paa en eller anden Maade faae ham.... Jørgen . Til at tabe Stigbøilerne! Jo ... jeg har jo nok tænkt paa det. Claus . Hvad har du tænkt paa? Du skal ikke gjøre det omsonst, Jørgen!
Vel havde han lidt Nederlag paa Nederlag i sin Kamp for Idealet: det bøjede han sit Hoved og tilstod. Men forført af Digtere og Poeter, og hildet i en kortsynet Overleverings blomsterspækkede Fraser, havde han grebet Sagen fejlagtigt an, idet han udelukkende havde sat sin Lid og sit Haab til den uforsøgte Ungdoms højt priste og højt besungne sne- og liljefarvede Uskyld og Renhed!
I hele det handlende og industridrivende Paris tager hun ærligt og redeligt Halvparten af Forretningerne paa sig, og det er i Regelen netop den Halvpart, som kræver Hoved og Omsigt og Talent.
Ida skar Smørkagen for hun havde lidt mange Smaabevægelser, naar hun var saa glad : -Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med en Bevægelse, der egentlig var Olivias. -Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han med lidt blød Stemme. -Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gøre saadan mærkelig runde Øjne, naar hun var glad.
Dagens Ord