United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han vendte sig til Herluf de holdt sig altid sammen der konverserede en fregnet syttenaarig i fodfri Kjole om Udstillingen: -Nej han kunde ikke finde det det gjorde ham ondt: Der var intet Foredrag i det Billede ... Baade Herluf og Hein talte vægtigt om hvad det var, benyttende alle Slags Kunstord med en stadig hemmelig Fornemmelse, som gik de frem paa tynd Is, indtil det blev dem en Vane, der ikke mere generede.
Men hun røbede sig selv om med eller mod sin Villie? ved at blande sin friske ungdommelige Latter i den, som jeg uvilkaarlig brød ud i. Ligemeget, svarede hun, i begge Tilfælde fortjener han at blive leet ud! Hun sad opreist i Græsset, støttende sig paa den ene Arm; den anden laa i Skjødet, og Haanden holdt en Buket af de smukke Blomster, der i saa mangeartet Rigdom findes i disse Grunde.
De dansede kun Galop. Herrerne førte Damerne i Løb, svingede pludseligt, førte dem ind under Lysekronen og blev ved at dreje, snurrede atter rundt. De var røde i Hovederne, Skjortebrysterne var lidt krøllede, nogle af de Atlaskesslips flagrede og var gaaet op. Damerne holdt op i Slæbene, dansede smægtende bøjet ind mod Herrerne, helt ind i deres Arme. Det var uafbrudt Knejpemelodier.
-De er gaaet, de er gaaet, lallede han, mens han sogte at lofte Haanden med et Brev, han holdt et Telegram, som Provsten tog og laeste og tabte ned, mens han blev staaende, ret op paa Trappen med stive Haender, over alle de andre, som var stimlede ud. Saa gik Provsten ned, ind i Stuen, Sten stottede ham. De vidste det alle nu, men ingen talte maaske et halvt Minut talte ingen.
-Ja det er kun han holdt stadig Papiret mellem Fingrene et lille Bevis, Deres Naade et lille uskyldigt Bevis naar han smilte saadan, saa man alle hans Tænder Grev von Waldeck er i øjeblikkelig Forlegenhed og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille #Æresbevis,# Deres Naade.... Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød.
Jeg var alligevel noget betænkelig, jeg holdt derfor Hestene an og vendte mig om til Andrea Margrethe for at høre hendes Mening. Denne, som i den sidste halve Time havde siddet og talt sagte sammen med Corpus Juris, reiste sig nu op og saae sig omkring. »Ja hvad er det?« udbrød hun, »vi er jo aldeles paa feil Vei; de to Bøgetræer der kjender jeg ikke.
-Stella, raabte Faderen fra Gavlen: -Stella, Du forkøler dig. -Jeg ser kun paa Stjernerne, sagde hun. Hun blev staaende et Øjeblik og holdt endnu sit hvide Ansigt opad: -Det er Fritz' Stjerne, sagde hun, ganske sagte. Og hun gik stille ind. Men at stirre paa Stjernerne var hende næsten en Lidenskab. -Saa er jeg; sagde hun, sammen med alle mine Venner.
Erhard aabnede Bøgerne og begyndte at læse: Fy, fy, fy, sagde hun, og holdt ham med Haanden for Munden, men han blev ved.
Folk, der besøgte hende i den lille Landsby ved Paris, hvor hun tog Ophold for at pleje sin syge Moder, fortalte, at hun levede i den yderste Armod, og hver Gang hun gav Møde i en Forsamling, undlod hun ikke, efter at have holdt sit Foredrag, at oplyse Tilhørerne om, at hun desværre maatte forlade dem igjen, da hun paa det eller det Hospital havde en syg Veninde, som utaalmodig ventede hende.
-Han kan gaa, sagde Hendes Naade, der havde krammet om sin Pengepung, og, paa én Gang, med sit Lommetørklæde aftørrede sine Tindinger, der var blevet fugtige. Selskabsdamen var holdt op med at læse. -Hvorfor læser De ikke mere? spurgte Hendes Naade og hørte ikke, hvad Frøkenen svarede.
Dagens Ord