United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa vidt jeg husker, har Jens og hun ikke baaret Ringe i flere Aar. Dem havde de forlængst slidt op i et langt, ægteskabeligt Samliv. Du er saa tavs Ane. Æ jæ. Ja ... saa æ'et vel fordi, min Snakk æ holdt op a' sæ sæl. Hun ser op fra Koppen og forsøger at fange os begge i et Blik. Om hendes Mund bævrer et forlegent Smil.
Han kunde ikke klare det, der holdt ham tilbage; men han kunde ikke dræbe ham. Han vilde tale, forklare sig, men kunde ikke. "Kom ikke med Udflugter," sagde Mandslingen og hævede Haanden i Vejret. "Sagen er klar nok." Da følte Karlen, at der skød en stærk Harme op i ham, et Slags Raseri mod denne lille, dumme Mand, der intet forstod, og som stod der saa sikker i sin Uvidenhed.
Men Idioten mærkede det ikke, skønt han blev længere og længere og mere ranglet for hver Dag, der gik. Han sad i Skolen i sit bestemte Hjørne og tog Del i Undervisningen paa sin Maade. Han lyttede nemlig spændt til, skønt han ikke forstod et Ord af det hele. Han holdt af Skolen, thi der var han ikke bange. Og han mente som saa mange andre, at man blot behøvede at gaa i Skolen for at lære noget.
Og imens hun drillede mig saadan, at jeg tilsidst ikke vidste, hvad jeg skulde svare, lo hun til mig ud af de sammenknebne, blinkende Øine. Vi morede os hjertelig over, at den skikkelige Mand, alt imens han mente at have os til Bedste, i Virkeligheden blev holdt for Nar af os, da han dog umulig kunde ane, hvor absolut jeg netop denne Aften var forhindret i at forlade hende.
De stod endnu begge og holdt paa Skovlen: Jaja, sagde hun saa lad mig faa dem . Men lidt villigt; for jeg har travlt! Nu skal jeg hente dem ... De ligger inde i min Kiste i Kammeret. Men Du behøver ikke at gaa med! Han slap sit Greb i Skovlskaftet og gik hurtig hen mod Døren til sit Lukaf.
»Ja der er jo « og nu gjentog Corpus Juris det Foredrag over de seneste politiske Begivenheder, som han to Dage i Forveien havde holdt for Gamle og mig. Men Præsten var ikke saa taknemlig en Tilhører: »Ja alt det veed jeg«, udbrød han, »det kan jeg jo selv læse i Aviserne.« »Ja saa veed jeg ikke noget Nyt at fortælle.« »Men hvad bestiller De da derinde i Kjøbenhavn?
Karen lo og greb Baronessens Haand og kyssede den. Du er en morsom Kone, Bedstemoder! sagde hun meget morsommere end alle andre Mennesker! Saa rullede Vognen frem ude paa Vejen og holdt foran Havelaagen. Og samtidig slog Klokken seks paa det store Ur. Der er Jens, den Skurk! sagde Karen. Men Karen dog! formanede Kaninen. Og saa tog man Afsked og kørte bort ....
Da Charabancen var naaet et Stykke ud ad Landevejen, vendte Lars sig pludselig om: Der kommer Hofjægermesterens, Frøkner! Og umiddelbart efter holdt to Ryttere, en Herre og en Dame, fulgt af en Meute halsende Hunde, deres Heste an hver paa sin Side af Køretøjet, der ligeledes standsede. Det var ganske rigtig Hofjægermesterens, Palle Uldahl til Hvidgaard og Frue.
Jeg vil blæse ham et Stykke! ... Han kan holde sig til sine egne! ... Han er ikke mere Husbond , end som vi! lød det rundt omkring fra; og et Par af Karlene gjorde Mine til at ville springe ud paa Gulvet. Men Pigerne holdt skrigende og grædende fat i dem. Kammeret fyldtes af Graad, Eder og Raab. Smeden gav Svar paa Tiltale.
Han var virkelig fingernem. De spillede videre. Charlot tabte. Han slugte hvert Kort med Øjnene og holdt paa Regnepengene med Hænder, der rystede af Iver. Han tabte igen. -Du snyder, Fa'er, sagde han og greb ham om Haanden. Du har dobbelte Kort. Hr. de las Foresas blev vred. -Man spiller ikke falsk med sine egne Børn, sagde han. Han vilde ikke spille mer.
Dagens Ord