United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er kun Selskabet jeg mener, sagde hun, nogle af dem, der holder ham fast i daarligt Kompagni.... -For selv er han i Virkeligheden er han, sagde hun, og hendes Stemme blev igen bevæget, saa hun næppe kunde tale, ikke andet end et Barn, kun et Barn, sagde hun og holdt Hæklenaalen mod sine Læber, der sitrede rebelsk.
"O," siger han, "har De faaet fat paa den Bog? Den kjender jeg. De har formodentlig maattet love, at De ikke vilde se noget af det Øvrige, der staar i den?" Dette bejaede jeg. "Det er ellers uhyre morsomt, alt det Andet," fortsatte han. "Det er lutter Skandalehistorier om Paverne." Jeg lod mig dog ikke friste, men holdt mit Løfte. En Gang var det dog nær kommet til et alvorligt Brud imellem os.
Der gik aldrig en Dag, uden at hun saarede mig da jeg var lille, var det ikke blot med Ord; hun plejede at knibe mig og slaa mig paa Ørene, til Doktor Garrison sagde, at jeg kunde blive døv, saa holdt hun op, for hun sagde, at døve Mennesker var en Plage, og hun kunde ikke holde dem ud.
Han vaagnede ved en høj Latter og saá Faderen staa midt i Stuen med en tyrkisk Hue paa Hovedet og et stort Skæg. Han sprang op som en Fjeder og holdt sig for Øjnene, som for at værge sig mod Synet. "Hvem er det," sagde han. Faderen lo. "Det var hele min Maskeradedragt," sagde han, bestandig leende, "og jeg kan gøre Dig forskrækket alligevel! Nar! Nar!" William spurgte, saá paa ham.
Men han blev ved og hun fik en til og en til, en ved Øret og en til ved Kinden, indtil hun vægrede sig: Værsgo', sagde hun og hun dængede ham med Sne, løs Sne, en Masse Sne, i Ansigtet, forfra, foran, bagfra og ned ad hans Frakke over Skuldrene. -Nej, vi gør Kvalm i Gaden. Hun rystede sig lige med ét og holdt op: der stod en Betjent midt i den hvide Allé, rank og ret op og ned.
Spillemændene, de Mænd med ubetalelig Færdighed, gav ikke fortabt; Klarinetten hvirvlede med Tungen, de klare Horn tuttede, og Trommen holdt Takten stiv. Uforanderlig er den dansende Nat. Axel og Sigrid danser i Evighed sammen. Da ser Axel, hvor blegt Sigrids Ansigt er. Om Blodet nu styrtede ud af din Mund! udbryder han stærkt og staar næsten stille.
Og det blev lysere og lysere, mens Lærkerne begyndte at synge. Huus holdt saa meget af at se det blive Morgen, sagde han. Han havde fortalt, hvordan det var paa Bjergene, naar det blev Morgen. Det var som et mægtigt gyldenrødt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og halvt af Roser om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som Øer i det store Hav....
Mor til seks Børn. Mig behandler hun som det syvende. Det var nu ikke Meningen, at hun skulde have været med. Men hun kom listende hen under Aften. Vi sad og holdt Mørkning Lis og jeg, da Døren til Stuen pludselig blev lukket op. Men Gue Fader kom te vos, ravendes bælgmørkt ... Børn dov o sidd' saaen Time evter Time o se ing i de' bareste reneste sorte ... Goeavten, skue man vell ells sie.
Og hun følte i saadanne Stunder en dyb Taknemmelighed gro i sig mod den Mand, der havde gjort hende delagtig i alt dette, havde valgt netop hende til sit Livs Ledsagerinde og trofast havde holdt fast ved hende i de Aar, da alle stod dem imod og skjult og aabenlyst arbejdede paa at drage ham fra hende ... Og naar hun derfor uden nogen Art af Vægring aabnede sin Favn for ham og syntes beredvillig at give sig hans hede og utæmmede Sanser i Vold, saa var det for hende snarere som en Indfrielse af en Taknemmelighedsgæld, end det just var, fordi hendes Blod flammede og sydede i fuld Samklang med hans.
"Igaar var det paa Deling," svarede han lidt efter, "der blev drukket tæt." De tav lidt, William holdt en Tokrone paa sine Øjenlaag ... "Jeg mødte din Søster her nedenfor," sagde saa Hoff. "Nina?" "Ja hun saá daarlig ud." William svarede ikke ... "Har Du nylig været deroppe?" spurgte Hoff. William lod distræt: "Nej ej," sagde han saa, "det er noget siden." "Jeg troede, Du spiste der."