United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Egentlig var det første Gang, han hørte Musikken. Og han reves med deraf, Tonerne var kun Toner og hun spillede dejligt. Tonerne fortalte ikke mere om Kongemorderens Stolthed og Slægtens Storhed, de sang en dæmrende Sang, han ikke selv forstod, men kvægende var den for hans Tanke. Hun holdt op at spille, slog sine Noder sammen, han rejste sig og gik ned.

"Det er Flyge, der har givet hende hendes Ord tilbage Men hun har i længere Tid lidt under at være bunden til ham Hun holdt ikke af ham, Bøg hun har aldrig gjort det det sagde han ogsaa, Kihler men de er naturligvis kede af det, Mo'eren og han ... Jeg løb herop, saa snart jeg hørte det for jeg ved jo, at Du ikke har glemt hende Du kan ikke glemme hende ..."

Gravesen hjem, han havde i tre Døgn holdt sig udenfor Skudvidde og kun været hjemme om Nætterne. -Maa jeg spørge, sagde han til Fru Gravesen, hvor der er et Sted, hvor man kan tage en Kjole paa? -Ovenpaa, Gravesen, sagde Fru Gravesen. Ovepaa betød et lidet Hul tæt under Taget, hvor Theodora plejede at opbevare skident Vasketøj, men hvor idag de ægteskabelige Senge var opstillet for Natten. Hr.

"Hvorfor kunde Nina ikke tage med?" spurgte Grevinden. "Jeg vilde ikke have det." Tonen var kort. Grevinden saá hen: "Hvorfor?" "Det ønsker jeg ikke at sige Dig." "Aa," Grevinden lo. Hun rev sit Kammerdugslommetørklæde op og holdt det halvt for Munden. "Du mener ikke mere, jeg er passende Selskab for Frøknerne Høg." "Netop." Grevinden blev bleg og fattede ved Vogndøren. "Det er kommet noget sent."

Nu var Disputen i fuld Gang: Gamle og Corpus Juris førte an, Emmy og Andrea Margrethe vare Secundanter. Disse to sidste havde egentlig, underligt nok, skiftet Mening, thi nu var det Emmy, der, følgende Gamles Mening, holdt paa det Nye, medens derimod Andrea Margrethe, der var paa Corpus Juris' Parti, forsvarede det Gamle.

Berg sluttede sig til Lille Canth, mens de gik videre. Der var en egen melankolsk Sympati mellem de to: Berg holdt saa meget af den lille Mand. Han mælte aldrig et Ord. Han gik stille rundt, rokkende lidt paa Hovedet med det triste Ansigt og det tottede Skæg; han tog sig kun en Gang imellem op til Øjnene, ligesom om han vaagnede eller besindede sig. Og saa sukkede han.

De aftalte et Sted, hvor de skulde mødes for at se paa Kasinos Danseben. "Og saa ser vi Markedet", sagde Bai. Løjtnanten pumpede Madam Madsen for ti Øre og kørte saa sporenstregs ud til "Knejpen". Knejpen var en lille rar Ølhave i Pilealléen, hvor "de af Banden" holdt til paa Keglebanen og ved Kortene. Banden var tre Sekondløjtnanter og to hørhaarede Herrer fra Landbohøjskolen.

Svendsen fik "Nyhederne" fra Hamborg mod Efterkrav. -Satan til Griseri, sagde Bai glad. Han talte altid sagtere, naar de "var ved Arkivet", skønt Døren var lukket. -Satan til Griseri, gamle Svendsen, sagde han og holdt Kortene op for Lampen. De blev ved at se paa Kortene. Bai gned sig paa Knæene. -Men denne er høj, sagde han. Denne er vanskelig, sagde han.

I Skole havde han aldrig gaaet, da man havde nøjet sig med en billig Huslærer; og i sin Fritid havde han stadig holdt til med Gaardens Karle og Husmænd.

Det Skjær af Tungsind, der fra først af havde hvilet over hende, veg mer og mer for barnlig aaben Munterhed, og at det endnu holdt sig i Baggrunden af Sjælen, kunde snart kun anes af de fremmedartede Reflexer, der af og til faldt over hendes lyseste Stemninger. Jeg kunde, uden at være altfor ubeskeden, tilskrive mig selv Andel i denne Forandring.