United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun har jo allerede tilkaldt Forstærkning. Deres Søn er dog altid saa glad, naar han er sammen med sin Hustru; og forelsket! Ja, ham er der saamænd heller ikke noget i Vejen med! Han holder kun een Kone ad Gangen ligesom Bjørnene. Han gider ikke være over flere! ... Jeg er vis paa, at han kun har noget at gøre med hende Lørdag Aften, for saa kan han sove rigtig grundig ud om Søndagen!
»Se her holder De altsaa dog af det Gamle«, sagde jeg til hende. »Men de Viser ere heller ikke gamle«, svarede hun, »de blive aldrig gamle, men ere bestandigt unge og friske. Eller troer De maaskee, at jeg holder mere af dem, fordi de ere tre eller fire Aarhundreder gamle?
Frøet saas bedst i Urtepotter eller Skaale og dækkes med et Lag fint Jord "svarende til Frøets Tykkelse", som det hedder i en ældgammel Gartnerformel, som selvfølgelig ingen i Praksis kan rette sig meget nøje efter. Man maa paase at Jorden i Frøskaalen holder en jævn Fugtighed, en selv ganske kortvarig Udtørring kan ødelægge Spiringen.
Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le nu, herude, under Himlen. -Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede de igennem en Skov. -Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa blødt.
"Ja naar det er noget, jeg kan opfylde, saa ..." "Aa, det er bare ... jeg maatte maaske hellere have gaaet op til Dem paa Biblioteket ... men jeg ved jo slet ikke ... De havde lovet mig nogle Bøger ..." "Ja men det er da ogsaa en Skam, at jeg kunde glemme ... Saa De holder saa meget af at læse?
Jeg listede mig ind i hans Kammer, naar han sov, og skaffede mig de Penge, jeg trængte til for at stille den Attraa, der luede i mig som Helvedes evige Ild! Men hvem har saaet dette Frø? Hvem har nedlagt denne Spire? Han , I holder for Eders Gud! Han og han alene! Thi saa vist som I tror og lærer, at uden Hans Vilje falder ikke en Spurv til Jorden.
Da jeg finder den, holder den endnu Svalen i Kløerne. Saadan er det at jage. Man ved aldrig, hvad der møder een. Hvert skiftende Sekund bærer nye Ting i sit Skød. En Vogn knager møjsommeligt henad en sandet Markvej. Kusken sidder duknakket med Pisken mellem Knæene. Snærten hænger ham langt ned ad Ryggen; han sover. Hesten standser for hvert Skridt og nipper af Vejkantens Græs.
Du maa takke din Gud til, at jeg vilde ha' dig og din Datter, som sad der og aad tørt Brød af din Moders Naade! Og her lever du som en Dronning, gør du, som en Dronning. Og din Datter som en Prinsesse. Men hende har du ogsaa lært at grine af mig. Jeg har godt set det. Jeg har set det mange Gange! Og jeg holder Lærerinde til hende, som om hun var mit eget Barn. Men det er Takken, jeg har!
-Man skal jo syne Kunstværket, sagde han. -Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt. -Ja; men Fanden véd, om det holder. -Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel være rart i et Hus, hvor der er mange at sy om.
Jeg fulgte hende ind i Fadeburet, hvor en krydret Duft af Kager og Syltetøi strømmede mig imøde og bragte min Phantasi til at vugge sig i allehaande ubestemte Forestillinger om et Slaraffenland, hvor Husene ere byggede af Pandekager og Gaderne brolagte med Pebernødder. »Holder De af Jødekager?« spurgte Andrea Margrethe mig.