United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han vilde dog sige til Margrete, at man ikke gjorde Ret i at danse med alle og enhver, og at man helst skulde sige Nej til Hoff ... Han vilde ligestraks efter første Dans trække Nina til Side og sige det, saa kunde hun ... Margrete kendte naturligvis ikke Hoff, og saa var det dog virkelig rigtigt det var jo ligefrem hans Pligt, naar Margrete kom saa meget hos dem, at sige det og sørge for, at hun ikke dansede med et Menneske, som nej, som man ikke dansede med.
"Men Deres Talent da?" "Aa mit Talent!" "Men det er jo netop Sagen, Hvorfor tror De ikke paa det? De har jo dog Talent, hvorfor bliver De saa ikke hellere lykkelig ved at tro paa det og saa arbejde for det?" ... Hoff svarede ikke, han sad og hamrede med sine Hæle paa Kakkelovnen, tog saa sit Glas og tømte det. "Naar De har Talent, saa har De jo noget at leve for ..." "Hvis man Forresten gad ja.
Men Forfatteren sad saa tæt op ad hende, og saa danse første Dans med ham det var uforsigtigt. Nu dansede de ud. Hoff holdt hende meget fast, saa det næsten saá ud, som om hun støttede sit bøjede Hoved til hans Bryst. Han saá ned og hviskede ... Den tykke Dame vedblev at vifte sig meget stærkt.
Om Morgenen sad William Høg endnu ved Bordet. To Dage efter kom William op til Hoff Klokken elleve om Aftenen. "God Aften," sagde han. "God Aften naa, jeg havde ventet Dig i Gaar. Hvordan gik det saa Aladdin?" "Jo-o." William kom hen. "Jeg har skrevet en Komedie, Hoff." "Hvad har Du skrevet?" spurgte Hoff. "En Komedie." Hoff rejste sig, saá lidt paa Høg: "Naar er det gaaet for sig?"
"Vi har svage Rygrade i den Hoff'ske Familie," sagde han, "og den maa muntres." William hørte det ikke, han var helt optaget af sine egne Tanker. Hoff gik op og ned ad Gulvet. Saa sagde William halvt sagte: "Men hvad lever de da paa?" "Mener De "Rødderne"?" "Ja, de Mennesker," han pegede hen mod Skrivebordet.
"Ja, men, det er netop det, jeg ikke forstaar, og som" William talte heftigt "Jeg maa forstaa ..." Hoff standsede. William gik frem og tilbage ovre foran Flygelet i hurtige Drejninger. Saa gik Hoff over og tog ham om Skuldrene. "Lad os hellere tale om Dem," sagde han. "Men dette er jo netop om mig," William dukkede Hovedet. Hoff gik to Gange op og ned med ham under Armen.
De tav et Par Minutter; Hoff saá stjaalent paa Høg, drejede sig igen om mod Ilden. "Undskyld," sagde han saa, "men jeg vidste jo ikke, det var idag." Han knappede Pelsen, tog Williams Haand, beholdt den lidt imellem sine og gik ud paa Gangen. William fulgte efter og lukkede Entrédøren op. Dér tog Hoff endnu en Gang hans Haand: "Og under alle Omstændigheder ingen Dumheder," sagde han.
Ned gennem Korridoren ravede William som en drukken Mand. Hoff ventede udenfor Theatret. Han gik frem og tilbage paa Fortovet i sin Pelsværksfrakke og krøb sammen, og to unge Damer i en Førstesals Vinduer bag nogle Urtepotter med blomstrende Nerier havde allerede væddet om, hvorvidt "Genstanden" var blond eller brunet ...
William syntes næsten ikke, han kunde aande, saa parfumeret var her. Han stod bøjet over Skrivebordet og saá paa nogle Portrætter, der var stillet op, saa de fyldte næsten hele Bordet, da Hoff kom ind med en Flaske Champagne og to Glas. "De drikker jo Champagne? Naa, for jeg drikker i Vinter ikke andet." Han kom hen til William.
Han stirrede lige paa Hoff uden at kende ham og sank atter sammen. Saa gik William forbi ham. Hoff vendte sig, saá længe efter den sammenskrumpne Skikkelse: "Forbi," sagde han og gemte sine Hænder i Pelsværksærmerne. William vidste ikke, hvordan han var kommet hjem. Han tog som i Søvne sin Overfrakke af, hængte den op, saá i Brevkassen efter Breve. Saa gik han ind.
Dagens Ord