United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan ikke komme Navnet i Hu, men det er nok et Slags Blomstersprog, tror jeg. Geheimeraadinden . Hm! Hvor ofte synger Frøkenen med ham? Jørgen . Ikke meer end een Gang om Dagen. Geheimeraadinden . Hm! Hvad er det egentlig for en Person, denne Skriverkarl? Hvor stammer han fra? Jørgen . Fra Gummerup, Eders Naade. Geheimeraadinden . Gummerup? Jørgen . Det er en Landsby henne ad Assens til.
Hr. von Pøllnitz rømmede sig; Fru von Pøllnitz hørte det ikke. Tilsidst sagde Hr. von Pøllnitz og gned sig under Hagen Hr. von Pøllnitz gned sig under Hagen som en Høker i fortrolige Øjeblikke og frembragte en gryntende Lyd : -Hm "Mutter Pøllnitz" Mutter Pøllnitz var et Kælenavn hvad si'er du saa? -Hvad jeg siger David til hvad? -Til hvad? sagde Hr. von Pøllnitz. Som om der ... Til hvad?
Jeg er da ikke bedre end Solen, I talte om, og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Græs og den rige Rosenblomme. Abigael . Hm! Det siger jeg ikke, den gjør. Pas paa, nu er I kommen mig altfor nær. Abigael . Efter Eders Ord at dømme, skulde man næsten troe, at Urter og Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde. Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
-Hm, han havde vel ingen Penge. -Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. Ida hørte dem gaa paa Trapperne og Døren dernede aabnes og lukkes. Det var dem, som kom fra Kælderarbejde; saa var Klokken tolv ... -Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... Ida sov ind. Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning.
De lo igen, og Konferentsraadinden, der var færdig med Suppen, sagde betænksomt: Ja det er mærkeligt ... Naar jeg tænker paa min Moder.... -Hm, sagde Julie, der delte Berg med den lille Fru Stern: jeg vilde dog finde det rart, om Bedstemødrene blev ved at gaa med Kappe.
Priorinden sad et Øjeblik op i Sengen med Hænderne for Øjnene. Saa begyndte hun at klæde sig paa. Hun talte med sig selv om hvert Klædningsstykke, hun tog frem. -Ja, sagde hun, vi maa sende til Vask at det ikke bliver glemt vi maa i Morgen sende til Vask.... -Hm hvor det Spejl ser ud hvor det ser ud med Støv.... Hun kom ind i Stuen uden at have tænkt en fornuftig Tanke.
Det har vel ingen Hast, sagde Gerster. Det var jo kun et Løb herop, sagde Lange, for at sé, om du levede. Han tog Afsked og gik. De to andre blev siddende tavse. -Vi var i »Konstantia« igaar, sagde saa Gerster. Blom og Brodersen og Damerne.... -Hm, sagde Herluf blot.
Karl skød Læben frem: -Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder døde. Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. -Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom s'gu fra Stedet. Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.
-Felsenburg-Weisenstein det er dem fra Rhinen. -Hm, saa nu er #hun# ved Hoffet! Og Strikkepindene gik igjen. Til Julen kom Otto Heinrich hjem. Det var Dage.
Han lo over hele Ansigtet, slog mig paa Skulderen og bryggede en høj Romtoddy. „Hi, hi, hi! Ja, du forstaar nok, det er jo mig, der har Kommandoen alligevel!“ Saa brød vi op og balancerede ud i Mørket; endelig stod vi velbeholdne foran Malakias's Hus. „Hm! Nu er det vist bedst, at du gaar foran,“ foreslog Frederiksen; jeg kravlede ind.
Dagens Ord