United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par Smørstikkere til Vaaben over Døren. Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette; men hun sagde kun: -Ja, Fordringerne er jo forskellige. Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu. -Men lad Jer ikke forstyrre.... -Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hørt saa meget godt om Dem.
De klædte ham af, naar han skulde i Seng, og dansede med ham i Natkjolen. De var saa venlige imod ham i alting. Han hvinte, saadan kildede de ham. Charlot fik mange Ting foræret. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det altsammen i Forvaring. En Gang imellem i Jernbanen, midt som de sad, sagde Charlot: -Fa'er hvor er egentlig vore Penge? -I Paris. -Hm. Er det mange nu? -Aa ja.
Theodor Franz talte, var det rungende, som om han skulde overdøve et Erardsk Flygel. Folk, der hørte ham første Gang, fo'r altid sammen ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr. Theodor Franz vidste det, men han ansaa det for formaalstjenligt, at Folk fo'r sammen. -Altsaa hvad hedder han? Hr. de las Foresas fik sagt: -Carlo de las Foresas. -Hm og hvorfra? Hr.
Hm! ... Ved De, hvor jeg var henne om Eftermiddagen? Nej ... Skal jeg fortælle Dem det? spurgte han med et underligt stikkende Glimt i Øjnene. Ja ... nej! sagde hun forvirret. Han tøvede lidt og syntes at glæde sig over hendes Forvirring.
-Og slet ikke med Preben. Fruen, der blev endnu mere forvirret, sagde: -Ja, det har Du, og pludselig gav hun sig til at tale om Hoffet og Arveprinsessen, som hun sagde, hun havde besøgt igaar: -Hun holder sig tappert, Onkel Hvide. -Hm, sagde Hans Excellence: man behøver ikke at nedstamme fra tretten Konger for at blive gift med en Skørtejæger og holde Husholdningsbog for sin Portner.
»Hvem kom med det Bud?« »Hendes Pige! Men hun kan ikke være den Skyldige, for hun gik foran mig opad Trapperne. Og jeg saa hende gaa ind i Grevindens Soveværelse«. »Hvor længe var De da borte?« »Aa, ti Minutter. Jeg skyndte mig netop tilbage, fordi jeg vidste, det laa fremme.« »Lukkede De Døren, da De gik?« »Ja! Den var ogsaa lukket, da jeg kom tilbage.« »Hm ! Er der blevet andet borte?«
Bodil . Kan I spørge derom? Abigael . Nu ja ... han slap jo med en naadig Straf. Hvad er der saa at græde over? Bodil Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i den vide Verden, hvor han hverken har Brød eller Huusly? Abigael . Hm, det finder han vel sagtens et andet Sted. Bodil . Og hvorfor skulde han straffes? Det var jo dog ikke ham, som var skyldig. Abigael . Bodil!
Ida var oppe paa sit Kammer. Hun stillede Vækkeuhret og klædte sig af. Hun havde egentlig ingen Tanker; hun bare smaanynnede hele Tiden, til hun kom i Seng. -Ja, hm, hvis Eichbaum kunde komme til Kaffe naar han kunde liste sig herop....
Tak, Adolfs »Den lille Bogholder i fem Størrelser«, opremsede Gerster efter det bekendte Avertissement. -Men de skal være gaaet svært i Fyrrerne, sagde Berg og begyndte at lé: ... Foreløbig er de Gamle rykket ud fra Pilestræde med alle de fine Mahognitræsmøbler og er flyttet ned i Tordenskjoldsgade. -Hm, sagde Gerster. Kønne Ruder har han lavet sig.
Han fik Taarer i Øinene, naar han talte om Moderen, der havde boet hos ham og var død for et halvt Aar siden, hvad han allerede havde tilskrevet mig. Hun laa begraven i Dresden ved Siden af sin Mand. »Og Minna?« spurgte han. »Vi havde Brev fra hende, da Moder var død, men dèr talte hun saa lidt om sig selv. Har du seet hende?« »Kun i Forbigaaende, hun bemærkede mig ikke.« »Hm.
Dagens Ord