United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og samtidig sagde han til sig selv, at han idag nød alt dette for sidste Gang ... Imorgen vilde det jo komme, det, som han ikke ret vidste, men som han tog for Afslutningen, Enden paa Historien. Hvordan det vilde komme, hvorledes tænkte eller spurgte han ikke om. Selv hans Fantasi forsøgte ikke at sætte over denne Mur. Men pludselig blev han blødere om Hjertet.
Hvor af dem byggede Luftkasteller og lagde Planer om at blive ene og fri for den anden, »saa det endelige kunde gaa og man blev sin egen Herre«. Adolf og Spenner vilde købe Martens ud samme Dag »den Prioritet blev ordnet«, og Martens løb Gade op og Gade ned og fortalte, at »han købte Historien kvit igen«, som han sagde til hvem, der vilde høre det. De blev ved at spise og drikke.
Jeg bryder mig Fanden om at arve noget som helst, lød det pludselig fra Nils men Stokken vil jeg sgu ha'! Ppø ø ...! blæste Frantz. Hvad for en Stok? spurgte Palle, der havde glemt Historien. Tipoldefars ... som den gamle Bandit, Joachim, stjal fra Far i sin Tid. Han vandt den! ... i Karoline, rettede Frantz. Vandt! Vandt! ... Man har ikke Ret til at spille den Slags Ting bort ... Vel, Isidor?
Mikkel rystede paa Hovedet, han saa bort, som om Historien ikke vilde more ham. Ja, det var maaske ikke heller noget lig, at du skulde faa ham at se, mente Thøger videre, saadan unge Herrer og I andre lærde Folk har vel sin Omgængelse hver for sig. Jo, han tog til Kongens By i April Maaned efter eget Hoved og i Unaade med sin Moder.
-Kokken Kokken, sagde Berg, der aldrig kom videre. Spenner bare lo; det var ét Kor af deres larmende Latter, mens Adolf kaldte Kellneren til for at faa Forklaringen.... Endelig havde han faaet Historien, men de blev endnu længe ved at lé, mens de drak, som om de vilde skylle Latteren ned med Vin, indtil de lidt efter lidt kom til Ro og sad forpustede af al den krampagtige Lystighed.
-Det er hele Historien, afgjorde han og hilste med sin Pisk. Karl kom ind paa Kontoret, meget for sent, og Bogholderen sagde ham nogle ubehagelige Ord. Det gjorde han ret ofte i den sidste Tid. Men Karl svarede ikke og satte sig blot foran Pulten, hvor han slog Protokollen op.
Jeg er imidlertid bange for, at jeg kun havde lidt Interesse for Historien, jeg var alt for stærkt optaget af at iagttage de forskellige Udtryk i hendes Ansigt, at lægge Mærke til hendes hvide Hænders fine Form og de nydelige smaa Fødder og Ankler, som kigede frem under Kjolen.
"Hov hov bid mig ikke! Jeg siger jo ikke andet end som hvad jeg har læst om i Bladene. Man har jo da en Presse til det samme." "Jamen noget af den Slags har der aldrig staaet i Bladene. Der stod ..." "Ja mig er det sgu for saa vidt lige revnende, hvad der stod eller ikke stod. Jeg erindrer bare, at der var nogen Muggendom ved Historien." "Jamen det var der slet ikke.
Der er her ingen Flod, men der er "Robinson". Sceaux's Robinson har en umaadelig høj Stjerne saavel hos Pariser-Bourgeois'en som først og fremmest hos den parisiske Student og "Studentinde". I hvilket Slægtskabsforhold Stedet staar til Eneboeren paa den øde Ø melder Historien Ingenting om.
-Hvad gjorde hun? spurgte Fru Simonin. -Hun spiste gratis til Aften hver Aften i al Uskyldighed. Den jomfruelige Romancetenor saá op fra sin Avis. Han sad altid med Aviser, han ikke kunde læse og søgte om sit Navn. -Kender De ikke Historien om Manden? sagde han. -Nej hvilken.