United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Ja, jeg er Madam Martens, nikkede den fremmede paa én Gang oppe i Logen glædesstraalende til Fru Adolf de var i Ivren rykket hinanden ganske nær, midt paa Bænken, uden at vide det : -Og mit Navn er Adolf, sagde Fru Adolf ganske forpustet af Bevægelse. Hans Moder , sagde hun og nikkede til Fru Martens. Hurraerne døde hen, mens de drak ud dernede, og Propperne knaldede igen.
"Jo, for det er tværtimod" Rektor talte meget langsomt og lod Tommelfingrene velbehageligt glide forbi hinanden, mens han stak den lidt rødlige Næse ind i Williams Ansigt "tværtimod noget meget, særdeles glædeligt." Kort og godt en berømt Professor fra København vilde give en Velgørenhedsforestilling paa Theatret og udbad sig til alle Birollerne Assistance af øverste Klasses Elever.
Saaledes ordnede det sig snart, at vi flere Gange om Ugen traf hinanden hos dem i det lille Hus ved Elben. Henimod Aften kunde hun temmelig let faa fri fra sine Gouvernantepligter, og hvad mig angik, saa havde jeg selvfølgelig aldrig »noget Bedre for« end at være dèr, hvor jeg traf hende.
Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saá han ud, som han var anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der hørte nogen ude i Gangen, sagde: -Ja, Foraaret er jo svært for alle den Slags Tilfælde ... Kandidatens "Tilfælde" var et Maveonde. -Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord?
Det ene politiske Parti kastede Skylden paa det andet, og særlig maatte det national-liberale Parti være Syndebuk, skjøndt Sandheden var den, at man havde vraget dettes Fører, og medens han i ængstelig Spænding havde Øiet fæstet paa den sidste Redningsplanke, ganske rolig havde ladet Londonerkonferencen gaa fra hinanden.
Hun klædte sig halvvejs af og rullede sig sammen som en Kat med de nøgne Arme op om Hovedet. Charlot vaagnede op og saá sig om. Lange Tider kunde han stirre paa Pianistindens runde Arme. Ingen kunde sove mer. Tomhjernede sad de og stirrede sløve paa hinanden. Pianistinden gjorde Fingergymnastik paa et stumt Klavér. Turnéen fik fire Vittigheder, som blev sagt nogle Gange i Timen. Saa sov de igen.
Saa saá han paa mig med optrukne Øjenbryn. "Men vil De ikke forestille mig for Frøken Travers? Jeg ser til min store Sorg, at hun har glemt mig!" Jeg lo, og Lady Verningham forestillede os for hinanden; han satte sig ved Siden af os, og de begyndte allesammen at drikke Te. Lady Verningham havde et eget Udtryk i sine Øjne. "Robert, sig mig, hvad er det!" sagde hun.
Børnene var røget ud af Spisestuen, saa de væltede over hinanden i Gangen. -Men, sagde Tante Anna hun var knap kommen til Sæde kan jeg glemme hende, Margrethe, det kønne og vævre lille Pigebarn. -Det er med de kønne, det gaar værst, sagde Moderen, som tragtede Kaffen. -Men, sagde Tante Bothilde, det hænder jo bogstavelig hvert Aar her i Sognet. Moderen smilede bag Maskinen.
Naar han saa Eksamen for sig, fik han en Fornemmelse, som om alle hans møjsommelig sammenskrabede Kundskaber pludselig gled ud og faldt fra hinanden. De blev til løse Brokker uden Sammenhæng, og det var ham ikke muligt at bringe noget ordnet Hele ud deraf. Skønt han læste med stedse voksende Iver, syntes han, at det for hver Gang blev mere forvirret og mere brudstykkeagtigt.
"Naturligvis var jeg det ... skønt jeg vidste jo ikke Deres Adresse men det er da meget morsommere at mødes saadan rent tilfældig. De er jo snart det eneste Menneske, jeg kender her i København ja, og saa Deres Mo'er da ... Hun har det vel godt kan jeg tænke ...?" De stod begge to og saa hinanden smilende ind i Øjnene.
Dagens Ord