United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
Niels tav og snusede flere Gange, inden han kunde fortsætte: Næsten inden de havde faaet hinanden, og selv døde hun i Barselseng. Da var det Ide blev født. Men da Ane Mette nu ogsaa døde, vilde Steffen ikke længere sørge for hendes Familje ved Siden af. Saa var det, Jakob Spillemand tog sig af Ide. Niels tav.
... Adolf havde fundet Gerster ude i »Victoria« efter Koncerten, og havde hægtet sig til ham, saa de havde spist til Aften sammen, skønt de egenlig ikke kunde udstaa hinanden. Men det var dog Selskab og bedre end at sidde ene for begge Parter. Nu gik de hjem over Kongens Nytorv.
Han saa nu ellers ikke ud til at more sig saa meget som han lo. Det var selve Bispen. I det samme blev der stille i Stuen. Da Kumpanerne havde let ud, var det, ligesom Spøgen ikke stod til at redde; de skelede forlegent til hinanden med vaade og røde Øjne, de tørrede sig og tog forgæves Tilløb til Grin igen. Pigen paa Fadet sænkede langsomt Hovedet, det sorte Haar faldt fremefter og hang lige ned.
Det var en Søndag Formiddag op under Jul. Der laa Sne over Byens Tage; og alt var øde og tomt ... Men saa faldt pludselig Kirkeklokkerne i, de hellige Porte sloges op, Menigheden fyldte Gaden, ønskede hinanden Velbekomme og ilede hjem til Middagsmaden. Nils Uldahl og gamle Fru Thora Seemann forlod Kirken Side om Side, Salmebøgerne havde de i Hænderne. Vil Fruen ikke tage min Arm? Det er lidt glat.
"Jeg hjalp en Kvinde, som jeg troede var stedt i Nød, og som Løn herfor er jeg bleven frarøvet mine Papirer og halvvejs bleven behandlet som Spion." "Oberst Gerard!" svarede hun; "vi to har spillet højt Spil med hinanden, men Indsatsen var det værd. Ved at overtage en Sendelse, der aldrig blev givet Dem, har De vist, at Deres Land i Dem har haft en tro Tjener.
Frøken Kjær stod i Døren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lød højt og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom. Men Ida skød den langsomt bort med Haanden. -Naada, sagde Frøken Kjær, mens Ida satte sig ved Døren: Maa man ikke længer røre ved Jomfruen? Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevægelse.
Det er kjønt af Dem, at de strax tænker paa at fortælle Immanuel det, nu faar I jo længe ikke hinanden at se, og han holder meget af Dem, De maa besøge ham paa Veien. Det har jeg ogsaa besluttet .... Farvel! Jeg havde under denne Samtale et Øieblik glemt den frygtelige Usikkerhed, hvori min Kjærlighed nu levede.
Thi paa Papiret, der havde dannet det øverste Hjørne af en Brevside, læstes kun: ......... ingen Glæde uden .............. trygt stole ................... Baaden Men at Brevet var fra Scheele, derom var der ingen Tvivl. Og atter begyndte Tankerne at male rundt bag hans Pande: De skrev altsaa til hinanden!
Hele Fjorden kan den gøre til en rivende Fos, hvis hvide Braadkamme sprænges i Knald mod hinanden. Den ene af Vennerne blev slaaet ind paa en mennesketom Kyst og maatte blive der et Par Dage, til Stormen lagde sig. Den anden, for Resten den yngste og stærkeste, blev der.
-Skaal, sagde Ida stadig med det samme Udtryk. Og Karl, der havde sluppet Glasset og stak Hænderne i sine Lommer, sagde glad: -Der kan dog være rart i Kongens København, hva'? De talte gladere og ligesom hinanden nærmere. Ida talte om Olivia og Villaen og Jørgensens det gjorde hun altid, naar hun var glad men pludselig sagde hun: -Uh ha, hvor han talte højt.... -Hvem? -Han, Elskeren, sagde hun.
Dagens Ord