United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar jeg ser Lord Robert igen, vil jeg spørge ham, om det er en Hest eller ikke. Malcolm er ikke tiltrækkende, og jeg var glad over, at Kirken ikke laa saa langt borte. Vognene faar ikke Lov til at køre om Søndagen, saa vi maatte gaa, og da vi gik tilbage, begyndte det at regne, og vi kunde ikke gaa rundt i Staldene, hvad de vist gør hver Søndag.
Saa slap Kløften op, og Axel maatte trække sin Hest videre ind i den tykke Skov, Skridt for Skridt. Det gik stadig opad. Træerne stod tættere og tættere. Natten var fuldstændig stille. Træerne sov i Frosten, ikke en Lyd hørtes. Axel tænkte ikke over Stillingens Mislighed just.
Jeg synes nu ikke, det lyder som et Hestenavn, og det sagde jeg til Jean; men hun blev aldeles rædselsslagen og sagde, at det maatte være en Hest, for de kendte ingen Angela Grey, de kendte ikke engang nogen, som hed Grey, saa det maatte være en Hest.
Jeg var ikke i Tvivl om, at Banditterne i Fredstid var Smuglere, og at dette var en af de hemmelige Stier, som førte over den portugisiske Grænse. Der var mange Spor af Muldyr, og en Gang blev jeg overrasket ved at se Sporene af en stor Hest paa et Sted, hvor Vejen var opblødt ved en lille Bæk.
Og da holdt Palle Uldahl sin Hest an i aandeløs Betagelse: Mona, Mona ! skreg han, og der strøg ham en Rædsel gennem Hjertet for, at det engang skulde gaa galt. Men Mona lo og piskede løs paa Hestens Sider: Hæi hopla, Castor! ... Hu iii! Og Castor satte i Spring med hende ind gennem Porten og ind i Stalden, der ved en Tilbygning var sat i Forbindelse med Ridehuset ...
Det hastede vel ikke med hans Rejse. Mikkel maatte love at blive paa Kroen til næste Dag. Jamen kom alene! sagde Mikkel barsk. Saa skiltes de. Da Axel kom ned til Kroen næste Dag, gik Mikkel rejseberedt udenfor, sin Hest havde han sendt over med Færgen i Forvejen. Han var opsat paa at komme videre.
Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: -Det er mig forresten ligegyldigt. Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. -De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet.
Castor syntes først ligesom at studse; saa virrede den protesterende med Hovedet, stejlede, prustede, bed i Bidslet, satte derpaa frem i et Spring og fôr i vild og vanvittig Karriére Manegen rundt. Det saa ud, som havde Ryttersken mistet Herredømmet over sin Hest. Mona! Mona! skreg Hofjægermesteren i Angest. Ogsaa Nils Uldahl skreg, men uartikuleret og uden selv at vide af det.
Og alligevel kunde jeg selv ikke nu finde nogetsomhelst Interessant ved »den Røde«, i mine Tanker saae den ud som enhver anden Hest. Desmere Opmærksomhed skjænkede jeg den anden Hest, det var »Gamle«, thi den syntes mig at svare ganske til sit Navn og bære sig ad, som jeg kunde tænke, at Gamle selv, det vil sige Christopher, vilde have gjort.
Kudsk og Tjener, der saae deres Herre kaste Penge ud, skjøndt de vidste, at han ingen Formue ejede og Ingenting bestilte, de lærte snart at opdage den uudtømmelige Guldkilde og at øse af den selv. Portneren saae en skjønne Dag Kudsken sige Tjenesten op og anskaffe sig Hest og Vogn. De Operationer, der gav saa mageløse Resultater, mente han, maatte han dog ogsaa forsøge.
Dagens Ord