United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Katinka tænkte paa, hvor hun dog havde faaet nogle urolige Øjne, som saa gik til Døren, og saa til Dahl, mens hun blev ved at pludre. -Den er et Kvartér, sagde Kaptejnen. -Drengene er ikke kommet, sagde Thora. -Og derfor spiser vi ikke, sagde Kaptejnen. De maa vide, Fru Bai, det er Drengene, som er Herrer i Huset. Thora sagde ingenting. Kaptejnen satte sig paa en afsides Stol ved Skrivebordet.
-Halløj, raabte han igen og var oppe og fløj videre. To gamle Herrer havde ogsaa set til. -Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et Ord at lægge ind; og Ida nikkede: -Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer.
»Efter Aftale gemmer vi saa Dokumentet i denne til Lejligheden anskaffede Stok.« Den var hul, kunde deles i to Dele og fuldstændig skjule det sammenrullede Dokument. »Se saa, mine Herrer«, smilede han til Farvel. »Lad nu blot Regeringen lugte Lunten, hvis den kan det. Husundersøgelse hos Officererne hjælper ikke. Dokumentet er i fineste Sikkerhed. Skal vi være enige om det?« Det var man.
-Og saa et »Leve Konsortiet«, raabte Regissøren: Det leve højt. Det elektriske Lys faldt pludselig fra Kulissen ud paa Flokken, mens de sang. Herrer og Damer, med Glassene i Hænderne: Og dette skal være Konsortiet til Ære: Hurra. Og Skam faa den, som ikke Konsortiets Skaal vil drikke, Hurra Hurra, Den Skaal var bra' Hurra.
Stæhr læste en Festtale højt, og inde i Læsestuen pludrede Frøknerne Gravesen, Fru Stæhr og Niecen, der ventede paa de Herrer, hede og festklædte. Alle Damerne faldt over Berg med Lykønskninger, og Frøknerne Gravesen vilde have hans Knaphulsbuket at presse til Erindring mens Hr. Stær stadig blev ved at foredrage den svenske Festtale med en patetisk Røst, og Hr. Gravesen tyssede paa sine Døtre.
I samme Nu rejste Nils sig: Ja, mine Damer og Herrer, fortsatte han, som om intet var hændet jeg vilde altsaa bede Dem tømme et Glas for Hjemmene ! Og til Dig, min kære Hustru, vil jeg adressere en hjertelig Tak for, hvad Du gennem mange Aar har været specielt for Hjemmet her paa Havslundegaard! Samt desuden en Tak for ... Nils, Nils ...! lød det manende fra Frantz Uldahl.
Var der da ikke den mindste Gnist af Ild tilbage i mig kunde jeg ikke finde paa en eneste Vittighed, der kunde bære Vidnesbyrd om, at en af de »Herrer i Aandernes Rige« var tilstede?
Her sidder altid saa mange, naar man gaar forbi. Især Herrer. Jeg har for Resten somme Tider saa ondt af dem." "Hvorfor det?" "Jo, for de ser tidt saa ulykkelige ud de kan sidde og se helt fortabt paa deres Smørrebrød. De har naturligvis ikke noget andet Sted jeg vil nok sige: saadan Dag ud og Dag ind at sidde og spise ganske alene ved et lille Bord Tak! det skulde jeg dog ikke have noget af.
Jeg selv kunde ikke have sagt dette bedre. Fyren skottede undersøgende til os og tyggede raadvildt paa sit sorte Skæg. "For at sige Sandheden, mine Herrer!" sagde han, "er Baronen ikke helt ædru iaften, og De vil finde ham i langt bedre Humør, dersom De vil komme igen i Morgen."
Dagens Ord