United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han hørte efter en Kunde og holdt det ikke mere ud i Butiken, saa de begge gik op igen, i det forladte Kontor, Frøken Hansen og han; og de ventede, staaende eller gaaende rundt: -At det kan vare saa længe, sagde hun. -Ja, sagde han. Og de tog atter Uhret frem heroppe var Væg-uhret gaaet istaa : Halv fem, sagde Herluf. -Og han gik Klokken tre? -Ja, sagde han.

Herluf var stadig forvirret og vidste ikke, hvad han skulde sige: Men naar det nu bliver taget i Tide, sagde han, og du kommer til Syden.... Erhard rystede paa Hovedet og lukkede Øjnene, som vilde han ikke i Herlufs Ansigt læse Bekræftelsen paa sin Opgivelse. -Mo'r er allerede begyndt at gaa i Kirke, sagde han med lidt af et Smil.

Der hang paa Slyngrosen om den ene Søjle en frisk lille Gren, da Moderen saa' den, begyndte hun at græde igen og brød den af. -Mo'er kommer vi hjem til din Fødselsdag, sagde Herluf. -Jeg véd ikke, sagde Moderen, som græd. De gik ind gennem Lunden; i dens Udkant laa der en Høj. Henne over Landsbyen gik Solen ned.

De samlede sig alle om denne ene Sætning, der ligesom skærpede deres Fortvivlelse; og de valgte en Deputation til at gaa til Herluf: man maatte i alt Fald have Oplysninger, man maatte have Erklæringer.

Berg stod i Døren, og de blev alle stille, ligesom halvflove i det, til Tine fik Berg budt op og valsede. Naar de kom hjem fra Degnens, sad Moderen i Mørkning til The. Hun sang ved Klaveret det var Visen om »Lille Grete« med en svag, dæmpet Stemme, der knap naaede frem i Stuen, Berg aabnede sin Dør paa Klem, Herluf sad ganske stille paa sin Skammel. Ak, kæreste Hr.

Da Herluf naaede Vestergade, stak han næsten i Løb i en pludselig glad Lørdagsfornemmelse, og den snævre, gamle Trappe tog han i to Spring, saa den knirkede alting var snævert, og alting knirkede hjemme i Vestergade: -Om du vilde tænke det mindste paa din Bedstefader, sagde Tanten, da han stormede ind. Efter Bordet læste han Lektier oppe paa sit eget Værelse.

I Vimmelskaftet laa den Heltzske Gaard, Frøken Asta Heltz' Hjem: Man »talte« jo nu i Aarevis om Asta og Herluf. Herluf trak træt paa Skuldrene og saa' i Gulvet. -Nej, sagde Gerster med et Suk det er det: man har s'gu mistet Tilliden, du, til det, man selv gaar rundt og føler. -Ja, sagde Herluf. -Skal vi gaa ind til Mo'er? Gerster vendte sig. -Ja jeg vilde just sige det. Jeg skal gaa.

Herluf følte sig kun som bedøvet og saa ganske uskikket til at tænke, mens han, idet han gik ned mod Østergade, vendte sig mekanisk Gang paa Gang for at stirre forbavset tilbage paa lille Fru Sterns forandrede Ansigt. Paa Østergade kom Adolf imod ham.

Fremmede Damer gik rundt om Dammen i stive Skørter og sad i Solen paa Bænkene og lo med deres Kopper i Hænderne, mens lille Herluf løb rundt i Fløjelsblusen og bød Kager om. Om Formiddagene legede Herluf i Gaarden: Mo'er holdt Udkig fra sit Vindu.

Herluf fulgte hende derind, hun tog Pindene op: Ja, sagde hun, naar den Gamle blot ikke faar dem at . -Den Gamle hvad? sagde Berg. -Vekslerne, sagde hun, og hele hendes Ansigt blev hvidt: de to derude skriver jo Navnet. -Men for Guds Skyld, sagde hun og holdt Haanden hastigt og angst op for Munden. Herluf var blevet lige saa bleg som hun og greb hen mod hende.