United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?" Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham. Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Kun to Malerier fik han udført i Italien, en Drift Oxer i Campagnen og Metalsvinet i Florents, begge herlige Kunstværker, og dog maa man sige, det er hverken Italien eller Danmark; men Lundbye er det, Kunstneren, som forstaar og nyder den fremmede Skjønhed, men aldrig glemmer sit Hjem. Han holdt af at fremstille sig selv som en Nisse i Udlændighed.
Gamle derimod, som havde paataget sig at vise mig Kirken, forsvandt øjeblikkelig; formodentlig var han henne at studere Aarstal. Jeg savnede ham imidlertid ikke, thi jeg var aldeles optagen af det Skjønne og Herlige, som jeg saae.
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed. Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
Dette er saa vidt jeg i denne Skynding haver kunnet samle og erindre som og videre af de Akter og Vidnesbyrd, som til Tinge er gangen, kan oplyses. Ja, det vil jeg! Ja, det vil jeg! GUD vende alting til sit herlige Navns Ære, Satans Beskæmmelse og Menneskenes Frelse. Amen! Thisted, den 18. April Anno 1696. Den første Søndag i Fasten. Nordre Udbygning. med tydelig Stemme. Bekræftelse.
Stephensen talte nu meget med mig om alt dette, hvor forkert det var, om de forkastelige Anskuelser, som min Moder opdrog mig i, og han aabnede mit Blik for Meget, som jeg hidtil var gaaet blind igjennem. Jeg gik ofte med ham omkring i vort herlige Galleri, hvor han copierede et Par Billeder.
Baronen min underdanige Tak for det herlige Maaltid, saavel hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed I næst efter ham, som er alle gode Tings Giver paa denne Dag, som saa ofte tilforn, har vederkvæget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som har sin Bolig i denne skrøbelige Hytte.
Hver Drøm, der fryder, jeg tilbagekalder, Jeg strækker Haanden ud men ej den naa'r Den flygtige, den lyse Hær af Minder, Som tryller, smiler, vinker og forsvinder. Da vækkes jeg, af Længsels Toner kaldt, Da føler end med dobbelt Kraft jeg Savnet Af alt det Herlige, min Arm har favnet, Af Dig, din Kærlighed og din Gestalt.
»Se der staaer Originalen«, sagde Præsten, idet han pegede paa Gamle, »og der staaer Copien«, idet han pegede paa mig »Ligheden er slaaende: det er dog Jammerskade, at Bogtrykkerkunsten alt er opfunden, ellers var det falden i vort Lod at gjøre Verden bekjendt med den herlige Opfindelse.«
Elysion og de saliges Øer var saadanne herlige Dødsriger, der laa langt mod Vest, hvor Solen syntes at gaa ned i et stort Hav. Mellem levende og døde tænkte man sig, der var Vand ligesom mellem Guder og Mennesker. For almindelige dødelige var der ingen Adgang til disse Steder; men Guderne kunde gøre en Undtagelse, med hvem de vilde, fri dem for Dødens Smerte og henflytte dem hertil.
Dagens Ord