United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hendes Ansigt, Hals og Arme var stærkt brunede af Solen, og hendes mørke Øjne tindrede lige op i Ansigtet paa Kusken, hvem hun rimeligvis fortalte en umaadelig interessant Historie. Baronessen og Frøkenen stod ved Vinduet og saa ud paa de kommende. Det er en rar Tøs! sagde Hendes Naade hende kan jeg godt lide!
Hun saa brillant ud, den lille, som hun gik der ivrigt gestikulerende og konverserende. Hun havde en hvid, broderet Kjole paa, der næppe naaede hende til Knæene; og en højrød «Bøllehat» sad hende bag ad Nakken. Det lysblonde, næsten hvide Haar hang løst ned om Skuldrene.
Det var Brudeudstyret, hun syede paa hendes og hans ... Og pludselig blev han greben af en stærk Higen imod hende, som hun sad der, halvt skjult af dette bølgende hvide Lin, med de blaa, alvorlige Øjne sænkede mod Arbejdet. At dvæle hos hende vilde være som at sidde ved Bredden af en dyb og sivkranset Sø, under hvis spejlblanke Overflade rene og læskende Kilder altid fornyede Vandet.
Hun lod, som om hun ikke hørte ham. Skal jeg lade Kammerjomfruen flytte mine Sager over i Gæsteværelset; eller vil du sove der? spurgte hun og vendte sig for at gaa. Men da greb han hende med begge Hænder i Skuldrene, og hans Stemme lød hæs og stakaandet, som var han ved at kvæles.
Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Men Nils havde spøgende bemægtiget sig Minkas anden Arm og var trukket af med hende: Nej, kom De hellere med mig, lille Frøken! sagde han. Og saa var han og hun højt leende løbet ud i Entréen og ind i Taarnværelset, hvor de havde drejet Døren i Laas efter sig ... Men et Kvarterstid efter var Mosepigen atter kommen farende ud rød i Kammen og med Haaret i Uorden.
Da denne Anekdote var ude, greb jeg Leiligheden hvis man kunde sige, at der var en saadan til at udspørge ham om hans Familieforhold, og efter at have døiet flere baade kjedelige og indviklede Kapitler af Slægtskrønniken, belønnedes jeg endelig ved, at vi naaede frem til Minna Jagemann, »hende, den lille kjønne Lærerinde hos Kammerherren, som De vel nok har seet.«
Han greb dem, og hastigt bøjede han sig ned og kyssede hende paa Panden med just den samme Bevægelse som den, hvormed han spiste. Hendes Naade blev ved at smile: -Lad ham tage bort, sagde hun til Selskabsdamen. -Du spiser ikke nok, sagde Hans Excellence. -Det er der andre til, Hvide, sagde Hendes Naade, hvis Stemme ændredes lidt.
Saa var Margrete kommet som et lyst Billede i hans Liv ... Naar han nu tænkte paa hende, skød han Billedet bort, ligesom holdt sig for Øjnene for ikke at se.
Hun havde ligesaa gerne straks villet skrive til Vilhelmine. For Dagen gik og hun fik det ikke gjort. Og idag havde hun nu netop tænkt saa meget paa hende og Tiden oppe paa Unsgaard. "Kære Vilhelmine", skrev hun, "hvor det er dejligt at tænke paa at være sammen igen, og ikke dette med et Par Uger paa et Hotel, som kun giver Uro. Men at have Dig her i Fred og din gode Ro.
Dagens Ord