United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hjemme turde han ikke være, og ud turde han ikke gaa. Han drev henad Gaderne, aandsfraværende, Sind og Tanker opslugt af den ene Idé, som gjorde ham alt andet umuligt end netop selve den rastløse Venten.
Da jeg finder den, holder den endnu Svalen i Kløerne. Saadan er det at jage. Man ved aldrig, hvad der møder een. Hvert skiftende Sekund bærer nye Ting i sit Skød. En Vogn knager møjsommeligt henad en sandet Markvej. Kusken sidder duknakket med Pisken mellem Knæene. Snærten hænger ham langt ned ad Ryggen; han sover. Hesten standser for hvert Skridt og nipper af Vejkantens Græs.
-Hun er gift Gud ske Lov.... -Gud ske Lov? -Ja man synes dog altid, man havde et Ansvar naar hun nu, #der#, sad hen.... -Det kunde De da ikke gøre for.... Katinka tav lidt: Om hun holdt af Dem. -Hun #holdt# af mig, sagde Huus, det véd jeg nu. Katinka rejste sig. Har hun Børn? sagde hun, de var atter et Stykke henad Vejen. -Ja en lille Dreng. De talte ikke mer, før de kom til Estraden.
Bodil . Forlad mig, naadige Frøken! men jeg kjender Jer ikke igjen. Er I virkelig saa haardhjertet, eller lader I kun saa? See, hvor langsomt han gaaer og seer ned for sig! Abigael . Stille! Ambrosius kommer langsomt gaaende fra Høire, henad Veien hinsides Gjærdet. Han støtter sig til Stokken med den ene Baand, i den anden bærer han Hat og Vadsæk, Luthen har han i et Baand paa Ryggen.
Bai vilde køre Hestene og sad paa forreste Sæde med Marie, som var saa stivet, at det knitrede, bare hun rørte sig. Katinka saa' ud som en ung Pige med sin store, hvide Solhat. -Saa kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen. -Nu kør' vi, sagde Bai. Lille-Bentzen løb ind i Haven og viftede og vinkede. De kørte et Stykke henad en Bivej gennem Markerne.
Elev Jakobsen naaede ikke til Hvidgaard med Godsejerens Klæder før henad Klokken elleve, saa at Nils Uldahl først viste sig, da Frokostgongongen lød. Fru Mona gik ham smilende i Møde og bød ham Velkommen; og han bøjede sig kavalermæssig og kyssede hendes Haand. Men Hofjægermesteren klukkede: Hvordan har Onkel sovet? Nilses flakkende Pupiler trak sig vredt sammen.
Efter en Dags Ophold hos en vakker Albaneser i Lamia red jeg den følgende Morgen til Havnestaden Stylida, N. f. Euböa. Jeg var meget mat, og jeg var glad ved at kunne ligge i Bunden af Baaden, medens vi seilede ned ad Strædet til Chalkis. Jeg havde dog endnu Kræfter til at spadsere omkring i denne By en Times Tid, og henad Aften steg jeg atter til Hest og red over Broen til Fastlandet.
Han satte sig paany, men laengere fra hende og han sagde igen: -For det maa dog bryde los! Og de taug begge, i Skumringen. ... Idag gik de tause henad Vejen Tine saa rask, at hun naesten lob. -Saa skal vi ud, sagde Appel med et som i et Ryk. -Ja, svarte Tine blot: De skal jo det. -Og de siger, "de" kan ventes, sagde Appel, der gik langsomt og saa mod Jorden.
Jeg kom derved til at huske paa, at Minna havde fortalt mig, at hendes Moder jævnlig henad Aften drak sit Øl i »Zur Katze« Stedet havde jeg erindret, da jeg godt kjendte dets komiske Skilt. Jeg styrede altsaa min Gang mod Byens Centrum og naaede snart den glimrende oplyste Schloss-Strasse, hvor der vrimlede af Mennesker. I den lille Restaurants-Sal sad der flere aldrende Herrer.
Henad Morgenstunden, da Immanuel og jeg vare faldne i Søvn inde i Dagligstuen, døde saa den gamle Hertz, uden at hans Hustru, der ikke veg fra hans Seng eller havde Øinene fra ham, kunde sige, naar Døden var indtraadt. Vaagekonen var forlængst sovet sødelig ind. Hertz blev begravet tre Dage efter paa »Der weite Kirchhof«.
Dagens Ord