United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fra Hanstholm og sønderpaa ad jydske Vestkyst var Vindens Retning saadan, at Klitboerne kunde vente Strandinger naarsomhelst, de vagtede derfor skarpt til hen paa Morgenstunden, saa troede man det værste overstaaet og søgte hjem for at puste lidt. Alene ved Bovbjerg blev Vagtmanden gaaende, han havde set Lys bag Revlen, syntes han, og stirrede uafladelig gennem Vejret.

Da Drengen fik Øje paa sin Moder, løb han lige hen imod hende med udbredte Arme. "Sikken en prægtig Gut!" udbrød Harris. "Det er min lille Søn," sagde Fru Weldon og kyssede Drengens bløde Mund til Godmorgen. "Det har saa vist været svært for Dem at have den lille Fyr med paa saadan en Rejse. Maa jeg ogsaa faa Lov at kysse den tapre lille rejsende?"

Vidste De igaar, jeg ikke kunde Tysk? ... Jeg er saa uvidende. -Jeg valgte et neutralt Sprog; Grev Schønaich bukkede. Lidt efter gik han. Ellen sad længe hensunken, uden at vide hvad hun tænkte paa. Saa hørte hun igen Klangen af den Fremmedes Stemme, den var saa blød, og hun reiste sig. -Det var ham, der sang, sagde hun. Og lænet til Dørstolpen sank hun atter hen i Drømmerier.

Hun gik de Par Trin op og tog en Rose ud af sit Kaabeknaphul: -De skulde have haft den igaar, sagde hun. Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med Formiddagstoget. Søstrene gik gennem Værelserne og var tilfredse. -Og, kære, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen af det Overflødige.

Paa kolde og klare Aftner flakkede Moderen om med Tine, hen over Markerne med deres spæde Grønne, op paa Bakker, op paa Højder, hvor hun saá vidt. Der elskede hun at staa. Luften var endnu kold og bed i hendes Kinder, mens Solen gik ned i et blegnende Rødt. Hun stod, med den løftede Haand over Øjet, rank mod Himlen, som spejdede hun efter Vaaren, der kom.

Man æ fo gammel te o forløvte '. Kællingen derner var en Mær og Manden en Æsel. Øjnene vælted' ud a' Hodet paa vos ander' a' Slie. O' Mad fik vi ingen av; men synge Salmer o rende te Møder, de kue de da o takk Vorherre, naar de spared Osten te Mellemmaden te vos ander'. Selv od de, saa a' de var ved a' revne a'et. O saa vil de være bedre end vos. Hvor skal du hen i Nat?

Men saa pludselig sagde Gerson: "Naa, Du var nok ovre i Kirken idag." Det var skrækkeligt, saa lang Tid det tog at finde den Digtsamling paa Reolen, der stod henne i Krogen i Mørket, og William svarede ikke, før han kom hen til Lyset med Bogen i Haanden. "Her er de," sagde han, det var Aarestrups Digte.

-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen.... Frøken Jensen nikkede. Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem. -Det er Kiærs, sagde Præstefrøkenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.

Menneskene burde kun leve om Natten! sagde Isidor saa og saá hen mod Vinduet Og dertil burde det altid være Maaneskin! Ja! nikkede hun Skal vi gaa en Tur i Haven? Gerne, min Elskede! Vil Du virkelig? Gerne, min Reseda! Alt hvad Du vil, vil ogsaa jeg ... paa denne Tid af Døgnet. Jamen husk, at Du er »Øvrighedsperson«! Ikke om Natten ...!

I Olympia væltede Jordskælv, hvad der endnu stod, og Alpheiosfloden strømmede hen over den gamle, hellige Plads, der først i vore Dage atter er blevet udgravet. =Zeus og Hera hos Homer.= Hos Homer bor Zeus med sin Dronning Hera og de øvrige store Guder paa Olymposbjærget i Thessalien. Zeus og Hera er begge vældige Herskere; naar Zeus svinger Aigiden, raser Lyn og Torden, saa Mennesker forfærdes.