United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !


Uden at tage fjerneste Hensyn til Flyges Nærværelse gik han lige hen til Anna, glædestraalende og svingende med Haandkufferten. "Frøken Herding!" raabte han, "Frøken Herding! Nej, det var da morsomt, det var da forfærdelig morsomt!" Anna var lige bleven forsonet med Hunden. Hun havde taget en Lommekam frem, og bøjet ned over den var hun i Færd med at frisere dens Øren.

Det var en Kone, som pruttede om to Skilling, og Svendene bandede og svor, at det var det billigste Køb. Og saa tilsidst, naar Konen var kommen hen til Døren, kaldte Svenden hende tilbage og slog den ene Øre af; og Konen vendte tilbage og følte igen paa Tøiet med: "" og "Li'eveller" og Kampen begyndte igen om den sidste Skilling

Saadan sad de noget. "Du kunde gerne spille lidt, Nina," sagde William, "og synge en af Mo'rs Sange." Nina gik hen til Klaveret, William listede over Gulvet hen til Sofie bag Kakkelovnen. Dér sad han med hende paa Skødet paa Skamlen, mens Nina sang. Hun sad et Øjeblik med Hovedet i sine Hænder og Albuerne paa de hvide Taster, saa præluderede hun og sang;

Jeg faldt hen i en Slags lyksalig Drøm, og saa tog jeg mig sammen for at læse Lady Merrendens Brev. Jeg sætter ikke hendes ind i Bogen, det fylder alt for meget, og jeg kan ikke lukke Laasen det er et meget sødt lille Brev, hun siger, at Robert har fortalt hende Nyheden, og at hun er beredt til at tage imod mig som sin kæreste Nièce, og at gøre alt, hvad hun kan for os.

Saa var de to Fruentimmer alene. Stasia sad og vædede Pegefingeren og fiskede de Smuler af Hvedebrødet op, som laa tilbage paa Papiret, det havde været pakket ind i. Naa, Moder, tag dig nu ikke det saa nær, skrev hun og stak Tavlen hen til Maren. Den Svinehund! sagde den gamle. Aa ham har en opfødt med sit eget Hjertes sure Mælk!

Saa kastede hun sig ned paa Græsset og græd. William saá forundret paa Moderen, derpaa gik han hen og tog Hænderne bort fra hendes Ansigt: "Kys Willy," sagde han. Stella tog Drengen i sine Arme og gik med Nina ved Haanden ilsomt ned ad Højen. Næste Aar blev Stella Fjerde Gang frugtsommelig og fødte en Søn. De kaldte ham i Daaben Aage. Høgs havde levet meget stille i Randers.

Og det lod til at være et meget morsomt Parti Schak, for de hviskede idelig sammen og havde hvert Øjeblik Noget at lee af. Men da jeg gik hen til dem for at see, hvad det vel kunde være, der var saa morsomt, vare de endnu ikke komne videre, end at hver af dem havde trukket to Bønder frem.

Men han tav. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel. Thi mange ere kaldede, men ere udvalgte." Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Duggen falder tæt, den glimter over Straaene. Alle Vegne dufter det, fra Jorden, fra Træernes Knopper, fra alle Blomsterne. Mit Sind er beruset, jeg drikker Aanden ind i dybe Drag. Svangre Nat. Jeg reder min Seng herude. Jeg vil ligge og tælle alle Stjærnerne, mens Timerne gaar, jeg vil flettes ind i Edderkoppens Spind og døves hen af Mosekonens Bryg.

Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste. Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!" Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.