United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
De ved meget bedre Besked ... Jeg kan ikke staa der og snakke om ... om den Historie! Den Sag kommer ikke mig ved! Hvad kan jeg gøre for, at han og hun ligger og ... ligger og horer sammen! Stakkels, stakkels Dreng! sagde den gamle Frue og klappede Sønnen paa Armen. Men Helmuth trak sig igen bort ligesom angest for Moderens Berøring.
Og Vinteren gled fredeligt hen paa Næsset med sit Arbejde inden Porte og Døre. Et Par Gange tog Helmuth til København for at besøge sin Forlovede; og hver Gang kom han mere dannet og mere forelsket tilbage. Hans erotiske Fornemmelser havde hidindtil saa godt som ligget i Dvale i hans fede, lidt tunge Legeme.
Du har jo ikke fortalt mig noget .... Og jeg saa ogsaa helst, at du ikke gjorde det! Baronen slog Hænderne for Ansigtet og stønnede. Helmuth, Helmuth ! raabte den gamle Frue og rev hans Hænder bort og saa ham ind i Øjnene. Forstaar du da ikke, at den Slags Ting maa et Menneske helst beholde for sig selv! Men Helmuths Hjerne var ikke anlagt for saa sublime Spørgsmaal.
Helmuth var som en rasende Tyr at se, naar Vreden betog ham: Der kom Skum om hans Læber, og Blod for hans Øjne; og selv om den, han vilde til Livs, havde søgt Frelse bag en Dør af Jærn, han vilde ha' løbet sin Tyrepande imod den i Forsøg paa at splintre den! Underligt nok, men hele hans Raseri koncentrerede sig for Øjeblikket om Greven.
Tror du, at det kan hjælpe dig at tale om det, saa fortæl mig det alt sammen. Rejs dig nu op, min Dreng! Saa! ... Du maa ikke saadan lade dig rive hen ... Jeg forstaar jo saa godt, at det maa være svært for dig at gaa rundt saa alene uden at ha' nogen at betro dig til og tale med. Men du skal se, lille Helmuth, at naar du nu først har lettet dit Hjerte, saa vil det hele blive godt igen!
I samme Øjeblik kastede Baronen og de to Bønder sig over ham. En Time senere kørte en lukket Vogn bort fra Præstegaarden. Lænet tilbage mod Vognens ene Hjørne laa Præsten bleg og sammensunken med bøjet Hoved og lukkede Øjne. Og paa Sædet ligeoverfor sad Helmuth og gamle Doktor Larsen.
Og det var ikke de daarligste: Du kan faa Førstekøbsretten til dem efter min Død, sagde hun Men dem vil jeg ha'! Og Helmuth maatte bøje sig .... Straks efter rejste han saa til København for at holde Bryllup.
Og der blev en Pause, i hvilken Niels skaffede Tallerkener til Desserten. Skænk Sherry rundt! Der blev skænket Sherry. Og Tjeneren forlod Spisesalen. Jeg tænkte meget paa Jer i Gaar, begyndte den gamle Frue. Vi savnede ogsaa Svigermoder .... Helmuth vilde jo ikke have mig med. De unge rødmede. Jeg er rimeligvis ikke fin nok til at være sammen med din Familie, lille Alvilda!
Men Helmuth svarede kun med Enstavelsesord og undlod at se paa hende. Og om Aftenen efter Middagsbordet lod han Forvalteren kalde op til sig og underholdt sig med ham inde hos sig selv, indtil der skulde drikkes Te. Og straks efter Teen sagde han Godnat og gik i Seng og sov sødelig, naar Vilde et Par Timer efter kom ind for at gaa til Ro. Baronen kom altsaa ned ad Trappen fra sit Kontor.
Hans tykke Ansigt var gustenblegt, og hans Øjne var matte og udtryksløse som overtrukne med en Hinde. Han vilde tale, hans Mund bevægede sig; men der kom ikke en Lyd over hans Læber. Er Baronen syg? spurgte Forvalteren forskrækket og traadte nærmere. Helmuth stødte med en Kraftanstrengelse Stolen tilbage og rejste sig.
Dagens Ord