United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mascani havde staaet tavs med bøjet Hoved tilsyneladende sløv og besejret. Det syntes, som om hans Kraft var brudt, og som han viljeløs vilde give sig i sine Modstanderes Vold. Men saa pludselig rev han med et vældigt Ryk sin Arm løs, for i eet Spring ind paa Helmuth og greb med begge sine Hænder efter hans Strube. Elendige! skreg han Ved du ikke, at jeg er en Herrens Salvede!
Og Helmuth tog hjem og sultede sig i tre samfulde Dage. Og trods det, at han holdt mest af at ride rundt i Markerne og se til Arbejderne, saa begyndte han nu at gaa i det mindste den ene Runde, den om Formiddagen. Men Følgen blev bare den, at han mødte frem med en sand Daglejer-Appetit ved Frokostbordet.
For siden Juleaften, da du sa'e til mig, at jeg ikke maatte gaa til ... ikke maatte ... saa har jeg heller ikke! Hun rev Haanden til sig og vendte sig helt bort: Du er dog saa ... massiv, Helmuth! Baronen saa ganske betuttet ud og skævede op til Bukken, hvor Kusk og Tjener sad med stive Rygge.
Baronen og hans Moder spiste kraftigt. Men den unge Baronesse nød ikke meget. Man talte om Vejret og om Bryllupsfesten og om Rejsen. Niels gik lydløst rundt og vartede op. Naa Helmuth, sagde den gamle Frue nu er du vel glad, min Dreng, at du har faaet dig en Kone? Ja, det kan du tro, Mor! mumlede Helmuth med en Kartoffel i Munden Og Vilde er saa god og saa smuk!
Døren gled langsomt op, og Helmuth stod paa Tærskelen bleg og skulende og med et blaffende Lys i Haanden. Jeg maa tale med dig, Mo'r .... Men Helmuth dog! sagde den gamle og stirrede paa Sønnen med store, ransagende Øjne. Hvad er der nu ! Du lovede jo at gaa i Seng! Jeg maa tale med dig, gentog Baronen ovre i Kontoret! Kan vi ikke lige saa godt snakke her? Hun kan jo ingenting høre!
Dog det var nu alligevel ikke lutter Fryd og leende Glæde for Baron Helmuth, dette at være forlovet med «Vilde». Der var saa Satans meget, han skulde gøre, og endnu meget mere, han skulde undlade!
Aar, Visvas! «lykkelig» mig op og «lykkelig» mig ned! Hun bryder sig ikke en Døjt om ham! Men kære Baronesse ... Ikke en Døjt , min Bedste! Hun vilde giftes igen, det er Forklaringen! Og han har ikke kunnet modstaa hendes fine Parfymer! Helmuth er en god Dreng, er han; men Krudtet har han ikke opfundet! Lever hendes første Mand endnu? Ja i bedste Velgaaende, gør han!
Jamen jeg kan jo ikke, ikke, ikke holde det ud! skreg han og kastede sig med Ansigtet ned i Sofaen og stønnede som et Dyr i Dødsens Pine. Den gamle Frue stirrede fortvivlet ud for sig; og et Øjeblik lukkede hun træt og raadløs sine Øjne. Men saa rettede hun sig paa ny. Hun kæmpede jo for Livet. Helmuth, sagde hun og gjorde sin Stemme saa mild, som hun formaaede fortæl mig heller det hele.
Men saa var det, at Helmuth under et Terminsbesøg i København traf Fru Alvilda Raskowitz, født Rosenvinge, af de Rosenvinger til Bastholm, forelskede sig i hende, friede, fik Ja og giftede sig. Og saa maatte jo den gamle Frue vige Tronen. Men da hun allerede tidligt var hærdet i Livets Digel, gjorde hun det til at begynde med uden at kny .... Leunbach til Næsset.
Nej, Helmuth, vedblev hun indtrængende og lagde sin Haand paa hans Skulder kom nu, hører du! Herregud, du maa jo dog ta' dig sammen engang! Du vil ha' meget bedre af at ha' noget og ta' dig for! Du sidder jo her og bliver rent syg til sidst! Kom nu! Baronen vendte sit blege, oppustede Ansigt om mod sin Moder. Han svarede ikke, men saa bare paa hende med et Par sløve, bedrøvede Hundeøjne.
Dagens Ord