United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men samtidig bævede hun ogsaa for, hvad han i sin utæmmede Brutalitet kunde finde paa at foretage sig, nu de var alene i det store, sovende Hus! Helmuth gik rastløs op og ned ad Gulvet. Hans Hænder var knyttede, og hans smaa, brune Øjne plirede af og til hen mod hende: Se, hvor stille hun sad. Og hvor bange hun var! Nu havde han nok faaet Krammet paa hende.
Og, som han selv i sin guddommelige Enfold sagde: Saa var han jo da Baron! Hun vendte smilende sit Ansigt om imod ham: Ja, hviskede hun og gengældte blidt hans kraftige Haandtryk Jeg vil være Deres Hustru. Men De maa tage mig med mine Skrøbeligheder og Mangler. Og husk, at jeg har lidt meget .... Den skikkelige Helmuth stirrede et Øjeblik paa hende, som om han ikke forstod, hvad hun sagde.
Jeg vil være alene med dig! Jamen, kære ... Helmuth næsten løb hen mod Chaiselonguen, hvor hun sad. Hans Hænder var knyttede. Gaar du? spurgte han. Eller skal jeg ? Og han lod sin tunge, kluntede Næve falde haardt ned paa hendes Skulder. Men Helmuth dog! sagde hun og rettede sig rask i Vejret. Er du forrykt? Ja! Ja! Men det er dig! Det er din Skyld!
Ja; Forvalteren er kørt ud efter ham. Jeg tænker, her skal holdes et Slags Forhør. Jeg viser mig ikke! sagde Helmuth afgjort. Du kommer dog vist til det ... Skal jeg ogsaa forhøres maaske? Næi, det skal du vel ikke ... Men Herredsfogeden maa vist ha' noget at vide om de nærmere Omstændigheder. Det kan de andre sige ham!
Og Enkebaronessen paa sin Side sagde til Stasia ved Aftentoilettet: Naa, min Pige, der har Helmuth sandt for Dyden faaet sig et Par ordentlige Tætkamme! Jeg er bange for, at der ikke bliver meget tilbage af ham, naar de først begynder at kæmme løs! Og Helmuth selv gik med lange, urolige Skridt op og ned inde i sit Kontor.
Jeg har ikke bestilt andet end at føje dig og være god imod dig! Og du! Og du! Hun lagde sin Haand beroligende paa hans Arm. Det var ikke langt fra, at hun var ved at smile. Men hun betvang sig og saa ham rolig og trohjertet ind i de vrede Øjne. Sæt dig ned, Helmuth, sagde hun. Du ødelægger dig engang selv med din Hidsighed. Sæt dig! Og lad os tale roligt sammen.
Ja gaa saa kun over i dine Værelser igen! Og Gud være med dig! «Min Dreng» var dengang noget nær 60 Aar og forlængst Fader til Hannibal Hieronimus v. Leunbach, der ægtede sin Kusine Juliane Almaviva Levenkofph Berenskjold og med hende avlede Helmuth Hieronimus Levenkofph Berenskjold v. Leunbach, samt nogle Døtre, som ikke interesserer os. Han paastod, at disse Bjælker vare for svære.
Her brød Taarerne virkelig frem af den ædle Dames Øjne, og hun skjulte Ansigtet i sine Hænder. Og Helmuth sad paa ny hjælpeløs. Lille Vilde, sagde han og strøg hende kluntet angergivent op og ned ad Ryggen jeg holder jo saa voldsomt meget a' dig; det er derfor. Jeg ved jo godt, at jeg ikke er saa fin som dig. Du er meget bedre vant.
Fru Raskowitz og hendes Moder tog med Helmuth hjem til Næsset for at bese de unges fremtidige Bolig og træffe de fornødne Arrangementer. Men der mødtes de jo med Enkebaronessen, som ved sin Opførsel og sin Tale fik de to sensible Verdensdamer til at gyse: Mon dieu! sagde den gamle Grevinde til Datteren, da de blev ene paa deres Værelse Et Monstrum, mit Barn, et Fugleskræmsel!
Thi i den Grad var denne arme Helmuth, dette sølle Menneske, som af Naturen var Skikkeligheden og Medgørligheden selv, bragt ud af sine Fuger, at der var Øjeblikke, hvor han uden Vaklen kunde have dræbt sin Hustru med et Slag af sin Næve!
Dagens Ord