United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Andrea Margrethe løb hen til Vinduet og kiggede ud bag Rullegardinet. »O vee, o vee, o vee!« raabte hun, »det er Forpagter Kjeldborg med hele sin Familie!« »Er det saadanne græsselige Mennesker, siden De raaber tre Gange Vee?« spurgte jeg.
Men ude paa Mosegaarden sad altsaa den landflygtige Fru Minka, der ogsaa vilde have et Ord med i Laget: Hans! sagde hun derfor en Dag til sin Ægte- og Folketingsmand hvorlænge vil Du endnu gaa rundt her til Latter for hele Egnen? Hans stirrede beskæmmet mod Gulvet, medens Minka betragtede ham prøvende.
Hvem der har det paa den sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan særdeles vel anvende dem i en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder, men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Bælgene stadig skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glæde.
Holst havde aldrig tænkt sig Mage til Vejr, intet Tøj stod imod, det gusede ham gennem hele Legemet, naar Stormkastene rigtig tog fat. Han tænkte med Taknemmelighed paa Præstens, der havde saa rent i Overmaal dænget ham til med Klæder ... Sikkert vilde det alligevel blive drøje fire Timer strandlangs den Nat.
Nikola lod Haanden glide ind under sin Kjortel og trak den lille Stok, han havde fravristet Wetherell, op af Lommen og rakte den til den gamle Mand. Denne havde aldrig saa snart modtaget den og ladet Fingrene løbe hen over de kinesiske Tegn, der var graverede paa den, før hans hele Adfærd ganske forandredes. Han faldt paa Knæ og kyssede Sømmen paa Nikolas Kjortel. "Det er tilstrækkeligt!
Dette prægtige Papir, der skulde skaffe mig Æresmedaljen, om hvilken jeg saa længe havde drømt. Hele Vejen fra Braine til Sermoise tænkte jeg paa, hvad min Moder vilde sige, naar hun hørte det. Jeg standsede hen paa Formiddagen for at give Violette et Foder i en Kro, der laa ved Landevejen ikke langt fra Soissons.
Lige over for Præstegaardshaven laa Skolen, og bag denne, paa en Banke, Kirken med sine hvide Mure og sit røde Tag. Og den skinnende, blaahvide Himmel dannede Baggrunden. Og nu i Dag indrammedes oven i Købet det hele lille Billede af Æreportens Bøgeløv. Men hvor bliver dog Far af! udbrød pludselig Fruen. Der kommer Vognen frem nede bag Smedjen! Og vi maa være her alle!
I et Hegn finder jeg den første Viol. Den rummer i sit Bæger hele Foraarets krydrede Duft. Og hvor jeg sætter mine Fødder i Græsset, titter smaa gulgrønne Spirer frem, Endnu er de vaade og slimede af Frøets Hinder; men alligevel stærke nok til at knytte en bristet Livsstræng. Dèr rejser Skræppernes røde Kupler sig midt i en Grøft med slimet Vand. Det ses, som drypper der Blod under dem.
Dagens Ord