United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var begyndt Dagen før, og det kom vist til at vare baade en og to Dage til, endda det kun var et Fæsteøl. En sære Historie, for Fæstemanden skulde nok have Penge som Skidt, han hed Axel og lod til at være af fornem Stand. Iøvrigt var han Officer, men hvor han egentlig kom fra, vidste ingen.

Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet. Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?" Og han svarede ham end ikke et eneste Ord, at Landshøvdingen undrede sig såre. Men Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden Vejen?" Og de standsede bedrøvede. Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?" Og han sagde til dem: "Hvilket?"

Der var en eller anden Forbindelse mellem Stjernerne der og Brændevinen. Vist saa, vist saa. Stjernerne var Brændevinen, kun Brændevin, ikke Spor af andet end Brændevin. Det var derfor, det hed Brændevin, for Stjernerne lyste. Kun derfor hed det Brændevin. "120 Potter Brændevin, 60 Potter Rom og ." Saa sank hans Hoved ned paa Brystet.

Vore Længsler flyder som store, hvide Blomster paa dens Væld. Saa mange Munde aander deres Glæde ud imod mig, en hed Lykke, der griber ved sin enkle Inderlighed: at være til.

To Maaneder efter, en Aften hjemme i Helsingborg, netop som Styrmanden skulde ud med et nyt Skib saa sprang han overbord i Havnen og druknede ... Og Kaptajnen! Han fik hurtig andet Skib at føre, og hans første Rejse gjaldt Amerika, dèr forliste han Skibet i la Plata Floden. Alle Mand blev reddede undtagen Kaptajnen. Han #vilde# nok ikke, hed det sig, og gik til Bunds med Skuden ...

Hvad var det nu, han hed, der var med det lille Menneske?" "Det er vist Viggo Bøg, Onkel mener," sagde Anna. Hendes Rødme vilde slet ikke fortage sig. "Ja, det er rigtigt saadan var det nok, han hed. Hvad var det, jeg saa om ham for nylig? Det var nok noget med en Opfindelse, han skulde have gjort. Men saa bagefter saa kom det for en Dag, at den var nok ikke af ham selv.

Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse." Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

Undskyld mit dumme Spørgsmaal, Frue, jeg havde rent glemt, at Krigen i 62 gjorde det af med den Historie. Men da jeg saa disse Folk i Følge med Dem, tænkte jeg mig, at de maatte være i Deres Tjeneste." "Vi er altid gærne parate til at bevise Fru Weldon en Tjeneste," faldt nu gamle Tom ind, hed i Hovedet, "men vi tilhører ingen.

Efter Middag tog Lady Verningham mig med over i en Sofa i en Krog. Her er der ingen Puder i Sofaerne som paa Branches; men heldigvis staar denne lidt afsides, og skønt den ikke er bekvem, kunde vi dog tale sammen. "De stakkels Barn," sagde hun, "De havde det kedeligt. Jeg iagttog Dem! Hvad kunde den McTavish finde paa at sige til Dem?" Jeg sagde, at han hed Mackintosh og ikke McTavish.