United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, i samme Øieblik faldt det mig paa Sinde, hvor lifligt det maatte være en stille Midsommeraften, naar Solen kastede sine sidste rødlige Straaler mellem det dunkle Løv, at vandre der ved Emmys Side og høre hendes Ord, milde og qvægende som Natteduggen efter den solhede Dag; jeg fortrød bitterligt mine utidige Reformplaner og erklærede, at jeg havde ikke saa nøie overveiet mine Ord, jeg havde jo ikke seet Haven ved Sommertid; maaskee jeg da vilde forandre Mening.
-Ja De ser vel snart her op, Pastor Assens, sagde Ellen. Hun blev liggende paa Chaiselonguen. Lidt efter hørte hun Toner af Violiner fra Haven. Hun reiste sig og vilde lukke Vinduerne, men hun standsede bag Persiennerne og lyttede. Hvor det var smukt Ia hun saa ud det var Zigeunerne som spillede. Hun satte sig stille. Violinerne sang.
Hun aabner Øinene og støttende Hovedet paa sin Haand ser hun ud over Haven. Men de smaa Pupiller smerter, og Laagene sænker sig igen. Indtil hun pludselig sky reiser sig og gaar ind. Hvor hun ligger Time efter Time hyllet i evig Døs. Mekanisk strækker hun Armene op i Luften og gnider den ene mod den anden: Stikkene smerter hende.
Haven laa under hende som et utydeligt Svælg, begrænset af Slottets Stor-Kolos. Skarpt saa man det lange, lige Tag mod Himmel og Skyer. Hendes Højhed stod ubevægelig og saa ned paa det hertugelige Slot. Lakajen var standset i sin Afstand af ti Skridt. Han stod som en Skildvagt, der skuldrer. Alle Tanker svandt væk.
Om Eftermiddagen laa Gerson nede i Haven paa en Græsplæne, udstrakt paa Maven lige saa lang han var, og læste. Han saá nok, William drev frem og tilbage ude i Gangen, men han lod, som om han ikke mærkede det, og tænkte, at han kunde Sige det første Ord.
Var det Sommer, søgte hun ud i Haven i Lysthuset, som Madam Lind kaldte "hendes Moders Lysthus". Hun vilde ikke spørges ud om noget paa Thorsholm, og hun kunde ikke holde ud at se paa Bedstefaderens graa Klædeskasket og den rødbrune Paryk, som sad skævt.
Hun lob ind gennem Haven, i Stuerne: hun maatte se dem igen. Hun vilde vaere der . -Og saa drog de da bort! det var Sofie, som flaebende lob hende i Haelene, varierende samme Ord uafladelig. Tine slog sig ned paa hans Plads ved Skrivebordet med Lampen. -Nu er de derud', graed Sofie, som sad i Sofaen ligeoverfor. Aa, Jesus, nu er de derud'.... Der laa et Brev i den opslagne Mappe.
Da vi kom, vare de ude i Haven og Marken; men en Klokke forsamlede dem i Skoleværelset, hvor Præsten fra den nærliggende By gjorde En og Anden nogle faa Spørgsmaal, hvorpaa han begyndte en Psalme, som Børnene istemmede.
En ny Lærerinde blev engageret. Og alt var saare godt. Indtil det en mørk Augustaften hændte, at Fru Johanne overraskede Pastoren og Pædagoginden i et Lysthus i Haven. Dette var dog for meget for den hustruelige Langmodighed! Først holdt Pastorinden en Dommedagstale for de to Syndere.
-Naa, sagde Agnes: paa ham ser man da, at han har Vand i Hovedet. Hun tog Katinka om Livet, og de gik ind i Haven. -Ja, sagde hun og lukkede Laagen: nu er de "løkkelige". De satte sig under Hylden. Pludselig sagde Agnes: -Nu rejser jeg ... I næste Uge. Jeg har sagt det hjemme. -Dette her er jo ikke til at holde ud. Agnes rev de paa Bordet nedfaldne Blade i smaa Stykker.
Dagens Ord