United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !
De enkelte, ikke særlig talrige Blomster, er imidlertid særlig i Krydsningerne P. hybrida af en Farve saa dejlig, at det berettiger dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling. Primula . Af den artsrige Kodriverslægt skal fremhæves: P. Autriculu, Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om ægte persiske Tæppers fine Farver. Se i øvrigt "Vand-og Stenhøjsplanter.
Her gik Præsten op og ned ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen i synlig Uro som En, der venter paa Noget: Præstekonen og Emmy stode derimod henne ved et af Vinduerne, som vendte mod Haven, havde rullet Gardinet op og aabnet Skodderne og syntes ivrig at speide efter Noget. »Her er de!« raabte Corpus Juris triumpherende, idet han trak os ind bagefter sig som en seirende Feltherre fører sine fangne Fjender efter sig.
Naar det begyndte at skumre, gik de hen ad Poppelalléen forbi Haven til den lille Bænk. Der sad de, mens Solen gik ned bag Degnegaarden, og Klokkerne begyndte at ringe. Degnens tykke Tine kom med et Tørklæde over Hovedet. Munden stod ikke paa Degnens Tine, og altid havde hun travlt med at lægge sine Kjoler ud i Sømmene.
Hun faldt regelmæssig lidt hen, naar hun via Sans souci var naaet til cette illustre impératrice . Maria Carolina flyttede sig en Smule paa Bænken, sagte, angst for at vække hende. Det var Maria Carolinas bedste Tid, naar Mlle Leterrier faldt lidt hen. Der var saa stille ikke en Lyd over Haven. Stille laa i Solen Parkens grønne Træer og Slot og By.
Ida hjalp og Ida traadte Synaal, medens hun sad og tænkte: Hvor Fru Lund dog ryster paa sin Haand. -Gud ja, sagde Fru Lund, der rodede, for der var Hul ved Hul paa Lagenerne: dette er da vist osse de ældste ... Men det er jo i Ferierne, de ligesom endnu har no'et af Hjemmet, lille Du ... og hvem véd, hvorlænge det varer.... -Børnene er i Haven, sagde hun og tog fat igen.
Hun bøjede sig ud af Vinduet. Man hørte Stemmerne fra Terrassen lige herop. -Der er dog smukkest ved Skovmøllen, sagde hun igen og vendte sig halvt til Hr. Overførsteren. -Jeg ved, Deres Højhed finder det, sagde Overførsteren. De tav lidt. Prinsesse Maria Carolina blev ved at se ud i Haven. -Der er jo Sorg i Skovmøllen, sagde Hr. Overførsteren. Hendes Højhed svarede ikke straks.
Hvor er her dog dejligt her i Haven, lille Rositta! Ja, ikkesandt, Bedstemor! Jo, jo, hvor er her dog dejligt! Gamle Fru Seemann vidste intet frydefuldere end at »komme paa Visit« hos sin elskede Søn. Næ, se dog den store der! vedblev hun og pegede ned mod Vandet. Det er Gorm den Gamle, forklarede Herredsfuldmægtigen Og den anden der kommer er hans Kone, Thyra Dannebod.
Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke havde Lyst til at besee Haven, samt Kjøkken og Kjælder og Loer og Lader. »Det kan ikke hjælpe at vise det nu, der er jo Ingenting at see«, indvendte Præstekonen. »De skal komme herud igjen til Sommer, Nicolai, og saa skal De faa at see, hvor smukt der er herude.«
Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte ikke om, hvor hun havde været og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke Frøken von Salzen. Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde. Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.
Berg, der var dukket frem af Krattet bag sine Hunde, sad allerede paa en Traestub foran Maden og talte med Tine om Roserne hjemme: det var snart paa Tide at tage sig af dem nu. Naetterne var dog blevet kolde. Haven var Bergs og Tines stadige Faellesvirke. Skovrideren var Rosenelsker og krydsede ogsaa Fuchsier; og Fru Berg, der jo var fra Horsens, fik aldrig rigtig Haandelaget i en Have.
Dagens Ord