United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han gik ovenpaa, og han kom tilbage, og igjen gik han ind i Mo'ers Værelse. Han blev længe derinde, mens jeg ventede. Omsider kom han ud. Jeg saa, han havde grædt. -Kom, sagde han stille, nu gaar vi. Og jeg vidste saa sikkert, at vi to var her for sidste Gang. Stilfærdig lukkede han alle Dørene, løftede Lyset en sidste Gang og saa' ind over Dagligstuen.

Undertiden samledes vi ogsaa til selskabelige Sammenkomster uden Disputats, navnlig til Fastelavn og til en Skovtur om Sommeren. Der gik det saa lystigt til, som man kunde vente af unge livlige Mænd, der følte sig som ægte Venner. Fra de senere Aar hidrøre et Par Viser af Hostrup; i den latinske Tid skrev jeg en latinsk Vise, ligesom Poul Møller havde gjort i sin Tid.

Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende." Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet. Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

Fra den Dag havde Adolf stadig haft Sølvskabet i Tanker som en »Udvej«: Hver Dag fordrede jo Udveje. Men han havde ikke haft Mod, skønt han tidt havde været derhjemme om Formiddagen, naar Huset var tomt og alle ude undtagen gamle Marie, som det var saa let at sende bort: Gamle Fru Adolf var sjældent hjemme om Formiddagene nu.

I sin Enfoldighed viste han mig de smaa Gaver, han havde med til hende, og hele hans Væsen var saa hjerteligt, at jeg godt forstod, det var sandt, naar han sagde, at han var afholdt, hvor han kom. Han undersøgte min Uniform med et Barns Nysgerrighed, beundrede Fjerbusken i min Chako og lod sine Fingre glide langs Zobelkanten, med hvilken min Dolman var prydet.

»De seer saa eftertænksom ud, Nicolai«, bemærkede Andrea Margrethe, »begynder den store Idee maaskee at komme, den, som skal sætte Liv i hele Selskabet?« »Ja«, tænkte jeg ved mig selv, »det kunde rigtignok være en stor Idee, der kunde sætte Liv i hele Selskabet, om jeg nu kom over og fortalte, at jeg havde forlovet mig med Andrea Margrethe

-Satan til Manér, sagde Bai, at spærre Gaden. Konerne sankede sig i Klumper og stod med bedrøvelige Ansigter, som var de til Lig, og mønstrede hinanden. Naar de talte, hviskede de uhørligt, som om de ikke rigtig kunde aabne Munden, og naar de havde sagt to Ord, stod de igen tavse og saa' stille fornærmede ud. Man kom ikke frem. Jeg bruger Albuerne, sagde Katinka.

Der blev stor Glæde og megen Undren, da Drengen kom hjem. „Har du fanget et Rensdyr?“ raabte nogle i Munden paa hinanden. „Nej,“ sagde Drengen, „det er Kæmpen paa Kingigtok's Tinde, der har fanget en Kapiarfik.“ Og saa sagde han dem, hvad Kæmpen havde betinget sig og formanede dem meget til at være fornuftige.

"Skal jeg forsøge det, Fru Weldon?" spurgte Dick alvorlig. "Gør det, Dick; der er jo ingen anden Udvej!" I dette Øjeblik slukkedes Lygten, man befandt sig i fuldstændigt Mørke. Dick Sand svang sig op paa Skuldrene af Herkules, der nu kun lige havde Hovedet over Vandet.

Forlæggeren raadede til det Sidste, og det var vistnok et godt Raad, thi det er meget tvivlsomt, om Bogen havde faaet saa god Modtagelse, dersom den havde baaret Forfatterens Navn. I October 1862 reiste jeg atter bort denne Gang gjaldt Reisen Holland og England. Faa Dage efter min Bortreise kom Bogen ud.