United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
Hans Spor fører ud over Markerne. Uglerne tuder. Hwivh ... hoho ... ho! Fra Træ til Træ hele Skoven igennem. Smaafuglene dukker sig i Søvne og klemmer Kløerne fastere om Grenene. Det er Mørke og Storm, og det øsregner. I lang Tid har Sneen ligget tæt over Jorden; men i Dag slog det om til Tø.
Ministeren fortalte, at han i sin Tid havde været Medlem af en østrigsk Kommission i Hertugdømmerne og, da Hans Excellence kom til, sagde han: -Jeg var ogsaa i Slesvig forrige Aar forrige Sommer i Flensborg og paa Dybbøl. -Stederne virkede, sagde Grev Clary lidt langsommere: ret sørgmodigt paa mig.
De vilde alle gaa tilbage i Stuen, da Klint sprang op, i et Saet, paa en Stol ved Vinduet; bleg, med tilbagekastet Haar, talte han usammenhaengende, krammende om den rogfyldte Luft med sin lemlaestede Haand, som om han vilde gribe de Syner, han saa og de blev staaende og horte ham: -Om Forerne er der talt mer raabte end talte han ja, de, som har fort de aeldre men os , os de Unge, os, der skal kaempe nu, os har andre fort: os har Digterne givet de nye Syn og varslet de nye Tider ... Han, der har sunget Norden sammen til Enhed, han, der har fort nordisk Ungdom til berommeligt Samtogt hans Syn har fort os til denne Dag ....
Hun rejste sig og gik hen til ham og lagde Armen om hans Hals og vilde helst blive staaende saadan ind til ham, stille længe være saadan nær ved ham: -Min Pige, jeg skriver jo, sagde Bai. Hun bøjede sin Nakke hen til hans Mund og han kyssede den. -Maa jeg saa skrive, sagde han, og kyssede hende en Gang endnu. -Skriveper, sagde hun og gik fra ham. Aaret gik.
Saa faldt han med en sidste Stønnen om paa Græsset, medens Forbryderen, der havde begravet sit Vaaben i sit Offer, svingede med Armene og hylede af Glæde. Men jeg jeg drev mit Sværd med rasende Kraft igennem hans Mellemgulv, og blot ved Slaget af Sabelheftet mod hans Brystben slyngedes han seks Skridt tilbage, før han faldt.
Pludselig brød han ud i et Par dyriske Hyl. Mugit et in teneris formosus obambulat herbis. Mikkel huskede Verset. Det kom ubetvingeligt over ham, han lo i dødelig Smærte. Zacharias faldt nu om, tav og krøllede sig sammen. Hans ene Haand laa ud over Kanten af Baalet, og Mikkel saa, hvorledes Finger efter Finger buldnede ud i Ilden, indtil den sprang, dryppede og blev sort.
Men saa kastede Hans Peter sig over ham, og de tumlede begge om og vred og væltede sig mellem hinanden og slog og bed. Skil dem dog a'! var der endelig en forskræmt Kvindestemme, der raabte. Nu bli'r di skilt a'! forkyndte Urmageren. Hvor er Værten? brøledes der. Han er henne paa Pladsen! sagde Opvartningspigen.
Og derinde sover jeg, Sengen er bred nok til To. Du har dog saa tidt deelt din Seng med mig i gamle Dage, naar jeg var uden Logis, saa det er Skam ikke meer end billigt, at jeg gjør Gjengjæld. Hans Lauritsen . Tak for Tilbudet, kjære Ambrosius! Men jeg kan destoværre ikke tage derimod; thi mine Forældre venter mig til bestemt Tid. Ambrosius . Ja, saa hjælper ingen Overtalelse, det veed jeg nok.
Stammefaderens Ben var gravet ind i Pillen bag Alteret. William spurgte sin Fader, om han troede, hans Ben var smuldret væk. Faderen troede det: "Det er 600 Aar siden," sagde han. "Seks hundrede Aar!" Williams Tanker kunde ikke befolke denne uendelige Tid, men alle de Helte, han læste om, hørte nu til hans Slægt, og han begravede dem i den høje, store Kirke, som hans Moder fortalte om.
Dagens Ord