United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, nu har de sat Forligheden til sagde Kroblingen, der sad ved Ovnen bag Tine. Tine vendte sig hastig mod Svogren og saa angst paa ham: hans Ansigt, der var underlig fortrukket som en Dvaergs og de to Benstumper, der hang ned fra Saedet som to Byldter. -Aa-a, Gud, ja, stonnede hun sagte og sank ned paa Baenken. De horte Vognene komme naermere, som svaere Fragtlaes lod det taet i Vejen.
Aa ja, der er kommet noget af den gamle »Biedermann« deri, skjøndt han nok kunde se venligere ud. Mig minder det meget levende om Fader, sagde Minna. Ak Gud, ja, ak ja! Jeg har undertiden Held med saadanne lette Blyantstegninger, men Pastellen af Minna, der kostede mig saa meget Bryderi, er rigtignok et slemt Billede jeg burde egentlig ikke tillade, at det hang paa en Væg. Gud, Hr.
Tankerne kommer og gaar, som de kan. Mangt og meget jeg aldrig fik tænkt Ord, der er gaaet gennem min Bevidsthed uden at hage sig fast staar pludselig lysende klare. En Aften mødte jeg dig ganske tilfældigt inde i Skoven. Du var listet bort hjemmefra. Paa et omblæst Træ sad du. Endnu hang Solgløden i det vaade Løv, og nogle Mejser smuttede om mellem Buskene.
Han blev ved at snakke uden selv at vide, hvad han sagde: Bankembedsmændenes Overfrakker hang med deres fine Silkefoer langs Knagerne, og Adolf begyndte paa én Gang at værdsætte dette kønne Stof i Tankerne og tænkte: Hvor mange af dem har mon Underskud i Kasserne? Nu kom hans Formand ud.
Tinka lod sine Haender synke, og endnu en Gang saa hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om Spejlet. -Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde. Hun tog Tines Haender, der ikke gengaeldte hendes Tryk; og stille gik hun ud. Da hun kom frem ved Laengen, modte hun Berg. -Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra? -Fra Tine, svarede Tinka haardt. -Godnat.
De skulde ned med Mellemmaden i en Kurv, til Lilleskoven, for at mode Skovrideren ved den forste Lysning. Forpagterens fra Ronhave modte de i Kalechen, de skulde til Bispens, og der blev en Snakken midt paa Vejen, for de skiltes. De gik videre. Herluf rodede efter Brombaer op ad hvert et Gaerde. Fuldt af Nodder hang der i alle Hegn. Tine snappede dem, mens hun gik.
Hun vilde sige noget, men han gik af Vejen. Han havde bare set hende lige ind i hendes Ansigt. Han kom ind i sit Værelse og satte sig foran sit Spejl. Armene hang slapt ned langs hans Sider. Han var bedøvet af Fortvivlelse og Skam. Det bankede paa Døren, og Batty kom sagte ind. Giovanni gjorde en Bevægelse som for at holde ham fra sig. Men Batty saá det ikke, han gik op og ned i Rummet.
Sygepasseren slog Kappen over den Doende. ... Laegens Arbejde var forbi. Angste, uden Ord, havde de Syge set til fra deres Senge. Nu laa de nye Saarede i Baarerne, som hang mellem opstillede Bukke. Madam Bolling var kommen ind for at hente Laegen.
Vi befandt os i et stort Værelse, hvis Gulv, Vægge og Loft var lavede af et Slags mørkt Træ, sandsynligvis Teaktræ. Det var umøbleret. Der hang kun et Par sammenrullede Bannere paa Væggen, og der laa nogle Hynder i en Krog. Da vi kom, var der ingen derinde, men vi behøvede ikke at vente længe, før vor Ensomhed blev afbrudt.
Der kom Riddersmænd paa langhalede Hingste, med Agrafer paa Huen og pelsbræmmet Vams, Guldsporerne glittede ved deres Hæle; Ærkebisp Matthias red bøjet og affældig i Sadlen, hans røde Fløjelskaabe hang ned over Siderne paa den lille jævne Graaskimmel og lyste stikkende som en stor Valmue i Solen.
Dagens Ord