United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, vi skal afsted, sagde hun, og Ministeren gik for at tage Afsked, da Berømthedens Søn kom til: han vilde gerne vise en yngre Professor i sammenlignende Sprog et gammelt Portræt, en Silhuet, der hang i Vindueskarmen og som Gehejmeraad Goethe i sin Tid havde foræret Hans Excellences Fader under et Besøg i Weimar. -Det gamle Billede, sagde Marschalinden, der tog Billedet ned fra Karmen.
Og medens han laa paa alle fire i det rindende Vand og undrede sig over, hvorfor Elven havde saa travlt, og hvad det egentlig var, den vilde fortælle, randt hans Bevidsthed bort med det rindende Vand. Himlen hang som en vaad Svamp, og Vandet sivede og sivede fra den ned over Jorden.
Halsen stak lige fremefter ind i Dansestuen, og det spidse Hoved hang med et saligt Smil højt oppe over de dansende som en Pære paa sin Stilk. I Røgstuen bag ham hang en Lygte og lyste søvnigt oppe under Hanebjælken; den var for længe siden ked af det hele.
Tyrk stod fuldstændig lammet midt paa Gulvet. Hovedet næsten skjulte han mellem Forpoterne, og Halen hang skamfuld mod Jorden ... Og bundet til denne Hale hang i et Stykke Hyssing en gammel, værkbruden og hullet Blikkasserolle; anbragt paa dette Sted et Udsvævelsens og Letsindighedens Symbol. Fy e, for en væmmelig gammel Udhaler! sagde Frøken Frederikke med løftet Pegefinger.
Køkkendøren, havde hun laaset af med en vældig rusten gammel Nøgle: -Idag ka' vi ikke ha' Køkkenskrivere, sagde hun. Nøglen hang i Lommen paa den Sirtses og slaskede hende om Benene. De unge Piger bandt Guirlander i en Krog af Lunden og løb forbi Godsforvalterens Høj med Klædekurve med Grønt.
Hans Excellence gik frem midt ad Gulvene, hvor der i alle Stuerne var tomt, frem under Lysekronerne, der, indbundne i Drejl, hang tungt som fyldte Sække. Han stansede foran den inderste Dør, der stod paa Klem. -Hvad vil han her? lød en Stemme, hvis Lammelse blev hvæsende under Vreden; hvad vil han her? -Jeg vil ikke se ham. Det har jeg sagt Dem.
Han havde skrevet Baronens Navn efter Det havde været en blot Formalitet ... Hr. Olsen vidste godt, hvordan det hang sammen ... Men nu ... nu ... Nej, det kunde ikke ske! Og som forvildede Mennesker under en Ildebrand, naar Taget falder, fløj hans Tanker forvirret og raadløst til tusinde Sider for at søge en indbildt Hjælp. Han gik Gade op og Gade ned, frem og tilbage med bøjet Hoved.
Maaske hang det sammen med, at deres Væsen var yderst beskedent, ja endogsaa præget af en vis Ængstelighed for at volde Uleilighed eller lægge for meget Beslag paa Andre. De vare ikke, som jeg formodede, blot herude paa en Tur, men havde leiet for halvanden Maaned i et af de smaa Huse nede ved Elben og boede her allerede paa tredie Dag.
"Du har drukket," sagde han, og det milde gled bort fra hans Ansigt. "Du er fuld," sagde han. Og Thomas syntes, han hørte Slagene i Stolen. "Og det paa saadan en Dag. Svin." Det gav et Sæt i Thomas. Det saa ud, som skulde han synke helt sammen, som hang han slapt ned over Væggen naglet fast af Præstens Blik. Men da rettede hans sammensunkne Skikkelse sig i Vejret med et Sæt.
Naar Bai var færdig med Avisen, spillede Louise-Ældst. Hun sluttede med en af Katinkas Smaamelodier. -Den spillede hun, den kære, sagde Enkefruen og saa' paa Portrættet: Katinka hang med Immortelkrans under Spejlet over Sofaen. -Ja, sagde Bai. Han sad med foldede Hænder. Om Lampen, efter Toddyen, følte Bai altid en mild Rørelse over sit "Savn". Enkefruen forstod ham.
Dagens Ord