United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og der var en Lugt ved ham, en tør og harsk Lugt som den, Padder og andre Krybdyr udsondrer. Zacharias fortalte imidlertid en Historie, medens han lagde Knive og smaa Messingtænger tilrette paa Halmstolen, en fuldstændig tom og taabelig Sludder om ingenting, og han lo, pludselig ramlede der et Spektakel ud af Halsen paa ham.
Da han trak sig tilbage som Konseilpræsident en Stilling han røgtede længe ved at tale lidt og ved at paalægge Respekt ved sin fornemme Ro havde man ønsket at skænke ham vor høieste Hofcharge. Men han afslog. En fremmed overordenlig Afsending havde en Gang sagt om Lehnsgreven, at han var Danmarks eneste Hofmand. Med denne Mand, der havde en voksen Søn af første Ægteskab, giftede Ellen sig.
Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske, en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud, han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"
Godsejeren blev alene. Uroligt gik han op og ned, op og ned. Hjælpsom og god som han var, kom han saa et Øjeblik i Tanke om det grædende Barn. »Philip!« kaldte han ud i Forstuen. »Hvor er Roland, har De set ham?« »Ja Herre. Hr. Roland gik over Græsplænen for lidt siden med Godsforvalterens lille Pige.« »Naa !« smilede den gamle Herre lettet og lukkede atter Døren.
Kedeligt, at jeg ikke har faaet mit Strikketøj med! Nu kom Pastoren ilende med lange Skridt ned gennem Nøddegangen. Frakkeskøderne stod ud i Luften efter ham. Nej der, Adolf! sagde Fruen, og pegede hen paa den anden Ende af Bænken, da han vilde sætte sig ved Siden af hende med Clara imellem os! Det ser saa hyggeligt ud. Pastoren tog Plads ved Siden af Datteren.
Og de gik til en anden Landsby. Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen." Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved." Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
Elev Jakobsen naaede ikke til Hvidgaard med Godsejerens Klæder før henad Klokken elleve, saa at Nils Uldahl først viste sig, da Frokostgongongen lød. Fru Mona gik ham smilende i Møde og bød ham Velkommen; og han bøjede sig kavalermæssig og kyssede hendes Haand. Men Hofjægermesteren klukkede: Hvordan har Onkel sovet? Nilses flakkende Pupiler trak sig vredt sammen.
Efter Madvigs Ønske talte jeg med Lorenz og sagde ham, at jeg kunde ikke give ham min Stemme til at studere i Tyskland, men jeg vilde ikke modsætte mig, hvis Reisen gjaldt andre Lande. Han lovede mig da at reise til Frankrig og Italien. Han fik Stipendiet og reiste saa til München. Han kom naturligvis aldrig tilbage til Danmark.
Niels stod og holdt et helt færdigt Sæt Tøj frem imod ham. Men Mikkel rystede paa Hovedet. Og da han i samme Anledning tænkte sig om, følte han, at han var bleven gammel. Nej Niels, sagde han alvorlig. Nej, jeg har været i Slag nok i mine Dage, selv om det var paa Steder, hvor jeg ikke havde noget at gøre. Men nu er jeg træt.
"Hvad er nu det for Kunster. Kom nu op." Men han rørte sig ikke; bare hvile, hvile. De tog fat i ham og forsøgte at stille ham paa Benene. Men Benene gav efter og kunde ikke bære ham. Saa lod de ham synke tilbage igen. Hvis de nu gaar, tænkte han. Men han følte intet ved Tanken og gad ikke engang aabne Øjnene for at se, om de allerede var gaaet. Mændene stod et Par Skridt derfra og talte sammen.
Dagens Ord