United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


For at skaffe Penge maatte de sælge over en Hals ogsaa alle andre Papirer; deres Agenter maatte ligeledes sælge for at dække dem, og Baissen bredte sig da og oversvømmede hele Pengemarkedet. Tusinder og atter Tusinder mistede Alt, hvad de ejede og havde, det var Milliarder, der 5 disse Dage blev tabte paa Børserne i Paris og Lyon.

Ellen sagde intet, hendes Øine bleve fulde af Taarer, og hun knugede sig fast ind til sin Faders Bryst. De græd, støttet til hinanden. Saa begyndte han gjennem Graaden at fortælle hende om hendes Moder, om deres Liv, om hendes Skønhed og deres første Møde. Og mens de talte, gav de sig til at gaa op og ned ad Gulvet ved Siden af hinanden, han holdt sin Arm om hendes Hals.

Han havde langt, lyst Haar, blaa Øjne og et smukt smilende og mildt Ansigt. Bærplukkerne flygter over Hals og Hoved, men en af dem, en Tosse, vender sig om og ler. Aanden opdager dem og forsvinder lige ned i den bare Jord.

Jørgen . Men kanskee han betænker sig og hellere vil være Ridefoged. Niels . Han skal i Helvede! Før skal jeg knække hans Halsbeen. Jørgen . Det skal du ikke gjøre, Niels; det er bedre, at han selv besørger det. Niels . Han selv? Hvad mener du med den Snak? Jørgen . Jeg mener, om der kanskee fandtes een eller anden Steen, som han kunde bryde sin Hals paa.

Han bøjede sig helt ned, søgte ilfærdigt hendes Mund og gav hende et mildt Kys. "Margrete" Hun mærkede, en Taare kom frem under hendes Øjenhaar, men hun viskede den ikke bort. "Gaa, William." sagde hun sagte, blev selv liggende ubevægelig. "Gaa ..." Han saá paa hende og smilede, rystede paa Hovedet og bøjede sig ned; han kyssede hurtige hendes Hals.

Hun lo med sin Pige-Latter, som klang, og talte sit bløde Sprog. Og forvred sit Ansigt til de hundrede Grimasser. Hun var vilter som en lille Kat, Fru Simonin. Charlot kendte kun en Lykke at sidde dér og være hende nær. Og saa bagefter at være alene og tænke det om, mange Gange, den halve Nat, og kysse nogle Blomster af hendes, som han havde i en Medaillon om sin Hals. Saa var Turnéen forbi.

Det er jo det forfærdelige, Isidor, at jeg aldrig kan tale , om det, der mest opfylder mig. Da Du var her igaar, vilde jeg have sagt noget til Dig og spurgt Dig til Raads, men jeg kunde ikke faa det over mine Læber, det sad som en tyk Klump i min Hals; men nu vil jeg skrive det, saa faar Du det engang at læse, og saa vil Du tænke paa din lille Veninde, naar hun engang er død.

Henover Naaletæppet glider en lang Væsel. Øjnene lyser af Mordlyst. Det er knapt, at de tørre Naale bevæger sig under dens Traad. I et eneste Spring er den over Mejsen. Et halvkvalt Pip og dens sprøde Hjærneskal knaser mellem Røverens sylspidse Tænder. En Due, som har siddet paa en af de nederste Grene og set til, strækker Hals.

Jeg sluttede hende heftig i mine Arme og bedækkede hendes Ansigt og Hals med Kys, alt imens jeg fremstammede Undskyldninger for mit urimelige Væsen, min Skinsyge og min taabelige Mistanke, for hvilken hun paa en saa rørende Maade havde beskjæmmet mig.

Sss . . . svillevillevit dreh um das Aug', Svillevillevit dreh um das Aug', Sville ville vit, pum pum Den ganzen Hals dreh um! O Mutter, krieg' ich Schnappsen, weil ich lebe, Oder, Mutter, krieg' ich Flügeln, wenn ich sterb'; O Mutter, krieg' ich Flügeln, weil ich lebe, Oder krieg' ich, Mutter, Schnappsen, wenn ich sterb?