United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man hørte Kammerherrens Gangdør smække i. Nina rejste sig for at skænke Theen, hun stod bleg bag Maskinen med Haanden ind mod Brystet Sofie sad og græd stille. Men saa begyndte Nina at tale. Det var jo ikke vist, han havde kunnet komme, han havde maaske meget at bestille, en Artikel til Bladet. Saa havde han ikke haft Tid. "Nej han har ikke haft Tid."
"Ja det har jeg ikke haft noget med at gøre. Men han mener vel, at Du bare vil det, som godt er." "Jamen 'den stille Revolution' hvad er det for noget? Vil det bare sige, at jeg gaar om og har set mig gal paa det hele men at jeg aldrig vilde vove min Trøje for at faa det forandret?
Excellencen vilde smække Vogndøren i, men Personen satte tilfældigt Albuen imellem: -Det var bare et Ord til Hans Excellence. -Hvad? Og Excellencen slap Vogndøren. -Excellencen véd jo nok, at jeg har haft den Forretning med Deres Hr. Excellences Søn. -Ja, ja. -Og nu var det ... Excellencen véd, at Deres Hr. Søn ...
Vi har ikke haft nogen, som man kunde kalde Mænd, her kun en Masse gamle, ækle Fyre om Efteraaret for at skyde Fasaner og spille Bridge med Fru Carruthers. Det er mig en Gaade, at de nogensinde kunde skyde noget, saadan nogle Antikviteter! Nogle af dem var Politikere og Ex-Ambassadører og saadan noget, og de fleste var saa fæle, som de vel kunde være.
Hele Sognet vidste, at Godsejeren og Johanne havde haft med hinanden at gøre, og hun selv sagde det jo ogsaa tydelig nok; men derfor skulde hun netop vogte sig for at slaa paa Slægtskabet ... De to andre havde jo ogsaa ... Men de var da ikke i Familie med ham.
Hvis jeg havde haft nogen Tvivl, om Haandskriften var »en ægte Minna Jagemann«, saa maatte den grumme snart forsvinde. Men en særegen Omstændighed blev mig paafaldende; Adressen var skreven med lignende rødligt og lidt grumset Blæk som hint Prosastykke af Goethe i Poesibogen, formodentlig et Fluidum, der førtes af den Rathener-Kjøbmand.
Ingen af dem havde noget andet Sted at gaa hen, og efterhaanden havde ved Vanens Magt Whisten faaet noget af Pligtens Hellighed og turde ikke forsømmes. Men i den sidste Tid havde de undertiden haft en Fjerdemand. Det var Preben Flyge. Han og Hansen-Maagerup var gamle Skolekammerater. I flere Aar havde de ikke talt sammen, men saa en skønne Dag havde de mødt hinanden paa Gaden.
Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgåede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage; men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad.
Ja, de burde kvæles paa Konfirmationsdagen; det har jeg altid holdt paa ...! Men har hun for Resten selv haft det saa videre dejligt som Barn, lille, dernede i Polen? Nej ... lød det sagtmodig. Og Pigebørnene paa Havslunde ... tror Du, at de har været videre henrykte ved deres Barndom? Nej ... Men derfor skal man ogsaa altid være god imod Børn!
Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saá han ud, som han var anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der hørte nogen ude i Gangen, sagde: -Ja, Foraaret er jo svært for alle den Slags Tilfælde ... Kandidatens "Tilfælde" var et Maveonde. -Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord?