United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


-I saa stor Forretning og gamle Karlsen blev ved at skrive sine Tal, kan det jo hurtig skifte. Etatsraaden har før haft Held, sagde han. Og jeg turde ikke spørge mer; angst saa' jeg kun Morgen efter Morgen paa Karlsens gamle Ansigt, der blev gulere Dag for Dag under det hvide Skjæg.

Jeg havde, siden jeg kom, haft saa travlt med Ture og Udflugter, at der ikke var blevet Tid til at længes efter at forny dette flygtige Bekjendtskab, og navnlig i de sidste Dage havde jeg slet ikke tænkt paa hende. I dette Øieblik faldt det mig ind, at Skolelæreren havde talt om en smuk lille Gouvernante hos Kammerherrens i den fine Villa.

Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det og sagde: -Iøvrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men og Kandidaten havde nogle underlige Smaabevægelser med Hænderne man sidder jo dog, Kammerjunker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske kunde smitte.

Man har jo saa mange Slags Begavelse." "Ja, saa mange Slags men naar man nu ikke har nogen af dem ... Jeg har aldrig tænkt mig, det kunde gaa mig saa ringe, jeg har altid haft Lyst til at studere, og jeg har jo ogsaa gaaet baade til Forelæsninger og til Manuduktør. Men det hjælper mig jo aldrig det mindste: jeg kan virkelig saa usselt lidt. Der er ingenting, der vil blive i Hovedet paa mig.

-Vil De ikke forestille mig? sagde Ministeren, og de gik alle tre hen imod Kammerherre Urne, der talte med den berømte Faders Søn. -Jeg har aldrig haft den Ære at blive Dem forestillet, sagde Ministeren bukkende. Kammerherren bøjede det graa Hoved: -Jeg lever jo nu saa ene, sagde han.

"Jo, saavidt jeg ved, havde Kaptajnen kun haft Hunden i to Aar," svarede Negeren, "og han har selv fortalt mig, hvorledes han fandt den, og at han ingen Anelse havde om, hvor Dyret kom fra eller hvem den tidligere havde tilhørt. Med en herreløs Hund er man værre faren end med et Hittebarn, sagde Kaptajnen altid, for den kan ikke gøre sig forstaaelig."

Og da jeg saaledes var naaet til den danske Litteratur, skyndte jeg mig at spørge hende, om hun var kommen saa vidt i Sproget, at hun havde læst Noget af vore Digterværker. Ja, jeg har læst Aladdin af Oehlenschläger, svarede hun; den stavede jeg mig igjennem, da jeg kun kunde nogle faa Gloser og lidt Grammatik. Saa kan De vel ikke have haft megen Nydelse af den?

Historien her gjorde Lykke, kun Detektiven erklærede den for en tarvelig Opdigtelse. »Ja, ja, men hvis #De# nu havde haft med Sagen at gøre, hvad vilde der saa være sketspurgte Fortælleren. »Det sad jeg netop og tænkte paa. Naturligvis det eneste sandsynlige: Signalementet var meldt mig.

Detektiven rejste sig for at gaa. »Naa, Hr. Greve hvad vil De saa gøre?« »Skaffe Dem Traktaten tilbage, naturligvis.« »Ja, men husk paa: Kun, hvis De faar den #straks#, hjælper De os. Den er skrevet paa Spansk, og Panama-Manden kender vistnok uhyre lidt til det Sprog. Vi har kun Udbytte af Sagen, hvis vi faar Traktaten tilbage, inden den anden har haft Fingre i den.« »Selvfølgelig

Hvem af dem får hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru." Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; men de, som agtes værdige til at Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. Thi de kunne ikke mere ; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.