United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg havde jeg skulde det var den lille Jagemann hun gav mig den lille Bog og den store Jagemann gav mig en Kage til at spise paa Veien og saa var det Jeg sprang hen og greb min Hat. Barnet stak sin venstre Haand ind under Tørklædet og rakte den oversølede Notitsbog hen imod mig.

Der var de Dage, hvor de gik ind om til Sognefogdens. Sognefogdens "Kvind" gik straks i Køkkenet. Hun sagde sit Goddag med en Stemme, man ikke hørte, rakte En en fugtig Haand, man ikke fik fat i, og gik i Køkkenet for at sørge for Mad. Man havde ikke været ti Minutter hos Sognefogdens, før Bordet bugnede. Der var altid Ribbenssteg og Rødbeder ved Siden af Sylte.

Maa jeg anholde om Deres Haand? ... Jeg skal være saa god imod Dem hele mit Liv og mod Deres lille Datter ... De er saa smuk ... Deres Øjne ... Og Deres Haar ... Jeg har holdt af Dem lige fra første Gang jeg saa Dem, og jeg ligger og tænker paa Dem hver Nat ... Vil De være min Hustru? Jeg er ikke rig; men ... men jeg er jo da Baron ....

"Jeg vidste det ikke før lige nu men jeg tror at jeg sandsynligvis elsker dig, Robert!" sagde jeg. Han holdt igen min Haand inden i min Muffe og havde den anden Arm om mit Liv. Det var en absolut upassende Opførsel i en Park; som om vi kunde have været Susan Jane og Thomas Augustus, og dog var jeg fuldkommen lykkelig og syntes, at det var den eneste naturlige Maade at sidde paa.

Da jeg havde sikret mig det vigtige Dokument, lagde jeg i Stedet et Papir, hvorpaa D'Hrr.'s Navne stod at læse med min fordrejede Skrift. Nedenunder stod Ordene: »Disse er Forræderne!«« Ministeren stirrede overrasket. Saa pludselig for han hen til Grev Campnell og trykkede hans Haand. »Ja, jeg forstaar Dem. Vi har vundet Spillet. #Nu# er jeg overbevistMinisteren fik Ret.

Og Børn er der ingen af ... vedblev Fru Thora, hun slap nødig et sørgeligt Emne. Er Du ikke ked, lille Rositta, over at Du ikke fik Lov til at beholde den sidste? Rositta lagde sin Haand oven paa Svigermoderens ... til Dels for at faa Tommelfingrene standsede: Aa, nej, Bedstemor, jeg har jo de andre ... Ja ... nikkede den gamle Frue og man maa jo bøje sig for Guds Vilje ...

Axel kendte Mikkel Thøgersen og flere af sine Kammerater dernede. Axel var bleven rolig igen, han stod og saa, hvorledes Jørgen Homuht ledede og kommanderede Bødlerne, idet han pegede med sin behandskede Haand, han var i sin fineste Puds. Der laa mange Hoveder nu, de sad paa den blodige Jord som Svømmere, der træder Vande. Blodet flød ud over Torvet og dannede en Figur som et kæmpestort Bogstav.

En anden havde en Rulle Papir i den fremstrakte Haand ligesom en Kommandostav. Prinsesse Maria Carolina rullede et Gardin op og betragtede Billederne længe. De var nylig malet op, og de grelle Farver skinnede. Hun saa' paa Ansigterne. De havde alle samme Udtryk; med tom Parademine stod de der, midt i deres Fløjel, stive og livløse. Hendes Højhed sukkede.

Baronessen, der som sædvanlig taalmodigt og stille havde siddet og hørt paa Fætterens Udgydelser, løftede pludselig sin Haand og lod den langsomt og kærtegnende glide ned over Talerens Kind. Du er elskelig, Alex! sagde hun og saa ham smilende ind i Øjnene. Man bliver et bedre Menneske af at omgaas dig!

Hun bevægede de to dejlige Hænder: -Derfor vil jeg gerne tale med Dig. Faderen havde i Halvmørket, hvor han stod, gjort en Bevægelse med sin Haand: -Du mener, hvorfor tale om det, som er saa forbi og som er saa længe siden? -Men jeg maa tale, Fritz hun vendte det blege Ansigt imod ham : for at forsvare mig. -Forsvare Dig? -Ja, Fritz.