United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro." Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør." Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever."
Jeg henryktes i Ånden på Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høj Røst som af en Basun, der sagde: Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea.
Pludselig støjede Jernet ude i Smedjen, som om en Stabel skred sammen Naadelige Navn! raabte Thøger og hævede sit hvide Hoved i en Ildregn i det samme slog Lynet ned i Smedjen, de hørte som et stærkt Sug, et Rabalder og en Knitren. Saa sad de i Gravmørke et Øjeblik og i Lugt af Svovl, Mikkel snappede efter Luft. Da slog Thøger Ild, strit, strit arbejdede han med Fyrtøjet, til han fik Flamme.
De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de langsomme Ord kom i samme Tone. -Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl. De tav paany og hørte kun Kullenes Fald. -Eichbaum nu maa De gaa. -Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse sig fra et Sted, hvor han sad.
Lund tog noget fast om Kniven i Skinken, og man hørte kun Uhrene dikke. -Naa ja, sagde Skovrideren: Skaal, Ida-Tut. For din Tur, min Pige ... Han løftede Glasset: En ung Pige maa s'gu til Altret og befolke Jorden. -Ja, for din Tur, Ida, sagde Fru Lund. Hun havde løsnet den sidste Modest. -Det haster vel ikke, sagde Fru Brandt: Ida hører da, Gud ske Lov, ikke til dem, der behøver at forsørges.
Men Provsten og Sagføreren sad saa dybt begravet i deres Pelse, at de hverken saa eller hørte. I skal se, at der spekuleres paa Rævestreger, sagde Nils siden baade Loven og Profeterne er ude! ... Kør til , Lars! Da Landaueren holdt foran Ravnsholt Hovedbygning, kom imod Sædvane kun en Tjenestepige frem i Døren. Hvordan staar det til med Godsejeren? spurgte Nils.
Derpaa spurgte han mig om, hvad for Landsmand jeg var, og da han hørte, at jeg var Dansk, bemærkede han strax ganske fornøiet, at han ogsaa havde været i Danmark i fireogtreds; og hermed var det aabenbart slet ikke hans Mening at sige mig noget Ubehageligt, men blot at bringe et Berøringspunkt tilveie, hvilket ogsaa for saa vidt fandtes, som jeg var godt kjendt i Koldingegnen, hvor han i længere Tid havde ligget i Kvarter.
At vor Kreds iøvrig var den aandfuldeste i Danmark og repræsenterede Landets høieste Intelligens, hørte jeg næsten hver Gang, vi kom sammen. Ja, den var ogsaa den hæderligste; thi de andre vare ikke blot mer eller mindre Idioter, men ogsaa svorne eller endogsaa meensvorne Fjender af Sandhed og Ret.
Og Sønderborg var ikke som Augustenborg, noget, man kom til paa en Springvej, det var to Mil og en hel Rejse. Men naar Moderen kom hjem, lo hun og pludrede hun og gemte hun, mens Børnene blev lukkede inde i Sovekamret, for de maatte ingenting se. De hørte bare Kusken, der gik ud og ind og slæbte paa Kasser. Det var det fra København. Saa var "det" kommet.
Og de to Veninder blev staaende Haand i Haand, mens Professoren gik hen til Herrerne, der var overvættes varme og rødho'dede og talte om Adolfs nye Forretning: »Ja, det er nye Spisesedler, han vil lave«, sagde Ekberg og om Gersters Klinik: Det skulde særlig være med døvstumme, han eksperimenterede: -Ja, sagde Dr. Friis, de klager ikke. Alle snakkede, og ingen hørte, hvad den anden sagde.
Dagens Ord