United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Haven faar den fat i nogle visne Blade og sender dem højt i Vejret. Saa vælter det ned. Fnuggene prikker som Naale mod Ruderne. Det ses, som var Skyerne føget ned over Jorden og vilde suge den til sig. I Gaarden falder Sneen stille. Det lysner ind i Stuen, nu Brostenene er hvide. Over Vejene tier Fodslagene. Hele Dagen bliver det ved.

-Og saa et »Leve Konsortiet«, raabte Regissøren: Det leve højt. Det elektriske Lys faldt pludselig fra Kulissen ud paa Flokken, mens de sang. Herrer og Damer, med Glassene i Hænderne: Og dette skal være Konsortiet til Ære: Hurra. Og Skam faa den, som ikke Konsortiets Skaal vil drikke, Hurra Hurra, Den Skaal var bra' Hurra.

Lis det skal blive os to. Stille hver eneste Tanke. Skoven rejser sig foran mig. Stormen kaster sig ind imod den og brydes. Det syder højt oppe. Jeg gaar ind. Suset slaar sammen om mig. Hvorfor skal det altid altid hedde sig, at vi Jægere fortæller Løgn! Se, der var engang en Mand, som havde en Vidunder Bøsse. Det var af den gammeldags Slags, der kunde sprede over en hel Mark. Han sagde altid.

Længe, længe saá den Syge paa sin Søn, og mens hun langsomt og som for at dulme hans Smerte lod Haanden glide gennem hans Haar, hviskede hun svagt som et døende Pust: Jeg maa ." "Glem mig aldrig, William, aldrig jeg har elsket Dig saa højt." Og med et Kast lod den Døende sig falde tilbage i Sengen, mens hun hulkede sagte.

I Kampen tænktes han rustet som en sværtvæbnet græsk Kriger. Han bærer Malmpanser, Hjælm med vajende Hjælmbusk og paa venstre Arm et Skjold af Tyrelæder. Han kan raabe saa højt som 10,000 andre. Denne uciviliserede Bersærk skubbede Grækerne fra sig og gjorde ham til en Thraker. Hos Homer kæmper han paa de trojanske Fjenders Side.

Der var stille lidt, i det store Rum, til Tæppet igen gik op, og de alle stod i Flok paa Scenen, mens Victoria-Tjenerne fyldte Glassene: -Saa et Huset leve, raabte Berg højt, ud i den lyse Sal. -Ja, et Huset leve, skreg de andre med løftede Glas.

Hendes brogede Hovedklæde blomstrer mellem de sorte Stakke. Hele Landskabet er fladt som en Kage. Langt ude en tynd Stribe Vand. Her er højt til Loftet og vidt til Væggene. Man kan spytte hvor man vil uden at ramme sin Næste, og der er ingen til at raabe Gevalt, hvis man skyder lidt lavt. En Unge vræler pludselig op, som havde den en Kniv i Halsen. Det kommer dernede fra, hvor Kællingen er.

Jeg vilde jo alligevel bare springe af Vognen og skrige og skrige og løbe tilbage og blive vanvittig af Længsel! Hvor kan man dog elske et Sted saa højt, hvor man har haft det saa ondt? Jeg véd det ikke. Nej jeg vil , det er det eneste, der er for mig at gøre.

Han gav sig i Snak med en sværlemmet Provinsgrosserer, der halvsov i en Krog, træt af det meget Løberi i »Byen«. Buddene talte saa højt inde i deres Rum, saa man hørte Stemmerne ud i Stilheden: Nu var der kun to før ham.

Man maa vel erindre, at det, der af de forfinede Kulturmennesker opfattes som stødende Raahed, ingenlunde virker saaledes paa Eskimoen, hvis naturlige Ligefremhed lader ham fuldstændig uforstaaende over for det, vi kalder en Sjofelhed. Man kan tale højt om det, uden at det bliver uanstændigt.