United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: -Jeg skal være i Gult, sagde hun. Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde.
Jeg er kommet til at tænke paa, at det smukke i vort Forhold netop er det, at jeg ikke kan faa Dig, og at Du ikke aner det mindste om, hvor usigelig, ufattelig højt jeg elsker Dig! Det er ligesom, jeg kommer Dig nærmere, netop fordi jeg staar Dig saa fjernt; men det kan vist kun en Kvinde forstaa. Din til Døden S.
Rottbøl bar Børnene ud og ind af Teltet, spadserede med dem, kørte dem rundt i Frøken Sofies gamle Dukkevogn, nynnede for dem, naar de ikke vilde sove, tog dem op og lod dem forrette smaa paatrængende Ærinder inde bag Buskene, puttede dem til Vogns igen og kørte videre, medens hun af og til, højt og skingrende satte i med et Par Linjer af sin Yndlingssang om Drømmenes Land det lyse, som intet ondt eller fælt kunde naa ...
Hun saa' fra Siden hen paa Komtesse von Hartenstein, der gik sirligt som en Danserinde paa Benene. Og Hendes Højhed gik hurtigere til, irriteret ved det evige Sam-Trit. Men Komtesse von Hartenstein kom ikke ud af Trit med Højheden. Og efter sin Tur vendte Prinsesse Maria Carolina tilbage til sin Vandfarve eller til sit Broderi. Komtesse von Hartenstein læste højt af Revue des deux Mondes .
Hun blev rød i Hovedet af Glæde derover. Men det var Fru Herding, der tog imod Tilbudet paa hendes Vegne. Da han var ved at gaa, kom imidlertid Anna hen til ham ude i Entréen. "De skal have Tak for det med Bøgerne," sagde hun. "Jeg vil saa uhyre gerne læse. Men nu glemmer De det ikke." Han lovede højt og dyrt, at han skulde huske det.
Men i Herrerækken mod Verandapillerne drak man glade Privatlikører i Flæng, og Konsul Møllers Nabo blev ved at slaa et Par kærlige Arme op om Konsulens Skjortebryst: Ja vel, min gamle Ven, ja vel, sagde han saa Konsul Møller aldrig kom videre end til »højt at glæde sig, mine Herrer«, hvad han blev ved at gøre, med Ansigtet vendt mod Honoratiores, en Etatsraadsrække, der sad ind mod Væggen, ranke og repræsenterende, med saare tomme Ansigter.
Det var allerede sent, og Hallen var mørk, saa Kunder og Expedienter gled frem og tilbage som listende Skygger, og Assistenterne sad bøjede over de store Pulte, der rejste sig som sære Skafotter. -Om vi fik Lys herinde, sagde Konferentsraaden højt fra Vindeltrappens Trin.
Saa tænkte de, at Doktoren var et godt Fæ, men højt sagde de, at det havde været en Kastevind. Og det hjalp ikke, at Doktoren skældte og bandede. De gloede bare haardnakket op i Taagen over hans Hoved og trak til paa Aarerne, for den syge ventede; og var der Grind, var de vel Mænd for at se den.
De er i allerhøjeste Grad den private Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa særlig England og Nordamerika, med disse Landes højt udviklede Boligkultur, at Stauderne pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten væsentlig tager Sigte paa det repræsentative og ikke paa det hjemlige, er næsten ukendte udenfor Liebhavernes Kreds i hvert Fald i deres moderne Anvendelse.
Ogsaa den øvrige Familie kom nu til Sæde, og som fem mægtige Kolosser sadde de paa Vognen. Forpagteren slog et højt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den ujævne Steenbro.
Dagens Ord