United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa gryede da Morgenen den 18. April, den Dag paa hvilken Rejsen skulde være tilendebragt. Og det var ogsaa paa Tiden. De tolv Dages Rejse, og de tolv Nætter under aaben Himmel havde taget stærkt paa Fru Weldons Kræfter, og endnu værre stod det til med lille Jack, der saa syg og afkræftet ud.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen. Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven. Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og satte sig på den.
Hun begyndte at gaa, folgende efter Tinka, det lob hen ad Vejen, gentagende de samme Ord, mens hun lob: Skovrideren, Skovrideren, Skovrideren ... Men med et stansede hun, og hun forte Haenderne som til Slag ind mod det graa Hoved: Mistanken gryede i hende som en dump Angst.
-Men svære Ædere, sagde Bai igen. Han begyndte at blive patriotisk og talte om gamle Danmark og et blodigt Banner. Saa faldt han hen i tavse Betragtninger, da ingen svarede. Man hørte kun Hestenes Larm i Seletøjet. Nu og da galede en Hane over Markerne. -Tag Sjalet paa, sagde Huus, det er koldt. Varsomt lagde han det blaa Sjal om Katinkas Skulder. Lidt efter lidt gryede Dagen over Markerne.
Det er en Menneskeæderske, som lever af dem.“ Da næste Dag gryede, roede han tilbage til hende, og da han kom ned for hendes Hus, raabte hun: „Kom saa op!“ Og han svarede: „Men det var jo dig, der nær havde dræbt mig i Gaar!“ „Ja, men saa kom dog op! Det var ikke mig, men hende deroppe, som nær havde myrdet dig.“ „Ja, men Barnet i Rygposen har jo farlige Negle!“ raabte Kajakmanden op til hende.
Han sov igen og drømte igen underlige Ting, der ikke lod sig huske. Vis mig et Modermærke paa dig et Sted, hvis du har et, for at jeg kan kende dig i Helvede, bad Axel halvt forrykt, da Dagen gryede.
Men han var træt og angst, han var saa elendig som et Menneske kan blive. Det var Kong Christierns Fortvivlelses Nat. Den brød ham ned. Han sejlede frem og tilbage, indtil Dagen gryede. Da Solen kom, var han paa Fynssiden, og der blev han, fordi han tilfældigvis var der. Nej men det var ikke tilfældigt. Og det var ikke Solens Opgang, der gjorde en Ende paa Kongens kvalfulde Tvivlraadighed.
Dagens Ord