United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den graa Novembermorgen gik op over Stokholm, uden Gry, ulystelig; de første Tegn paa Liv og Bevægelse var en Skikkelse, der bugtede sig et Par Gange, idet den fløj tilvejrs i Galgen. Op paa Dagen begyndte Folk at komme frem og se, hvad der var forefaldet. De halshuggede laa endnu paa Torvet i en Vask af Blod og Natteregn. Soldater stod Vagt og friskede sig med Øl og Vin i det ramme Vejr.
Han spilede nu Armene ud og sejlede gennem Luften, uden Vingeslag, saadan som store Fugle gør, naar de skal sætte sig. Saa var de ved Husgangen. Da de kom ind i Huset, var man allerede færdig til Aandefesten. Hele Natten gik. De fornemste Angakokker sang og manede, idet de stadig afløste hinanden. Først mod Gry fløj de atter tilbage til Kingigtok.
Han tog det, som det var, og drev om hele Dagen i Staldene, paa Markerne det første Foraar begyndte jo at gry og i Landsbyen, hvor han holdt sig skadesløs med at kure til Præstens femtenaarige Datter, hvis jomfruelige Blik under Kindernes Rødmen glædede sig over hans Overlæbes fine, skyggende Dun. Saaledes blev de elskende alene. De tilbragte hele Formiddagen sammen.
Og fra Vejen i Morket horte man i Larmen de utydelige Lyd fra de Flygtendes Tog, der aste forbi fra Sonderborg paa fireogtyvende Time. -Hor, det ta'er til, det ta'er til, klagede Madam Bolling i sit Kokken. -Ja men sov nu. Det blir jo Dag og du har ikke sovet. Madam Bolling blundede hen og stonnede let i Sovne. Dagen begyndte graa at gry. Ogsaa Tine slumrede lidt, laenet mod den sitrende Mur.
Da Axel vaagnede om Morgenen og saa det hvide Gry paa Ruderne, ventede der ham ikke Befrielse efter hans kvælende Drømme, det første han følte var et Hug, Benets Smærte, og han blev hed om Ørene, over at det var sandt. Men da han saa efter, blev han prikkende kold af Frygt, Knæet var dobbelt saa tykt som naturligt, rødt og fuldt af Uro.
Baronen var faret tilvogns ved det forste Gry. Nu var der ikke en Gang Stoj i det store, tomme Hus, og ingen Faerden laenger. Tine holdt det ikke ud, hun gik hjem. Der tog Madam Bolling Tiden iagt og havde alle sine Gulvspande fremme. To Husmandskoner skurede med Sand og de bare Haender. Tine tog i med med opbundet Skort.