United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var tydeligt, at Vennens Sygdom kom ham ubelejligt. Niels bed Tænderne endnu haardere sammen og nikkede igen for at føje ham. "Niels, der er Grind i Fjorden," raabte den rødhaarede ivrigt og betaget som før. "Hører du, der er Grind i Fjorden." Og før Niels kunde besinde sig, havde han sat ham i Fart ned over Fjældet.
"Se, se," raabte den rødhaarede og pegede ud over Fjorden, hvor Hvalerne og Baadene kom drivende som et Mylder af smaa, sorte Prikker. "Det er en stor Grind," raabte han og slugte Billedet derude paa Fjorden med sine lyse, spillende Øjne. "Nej, se nu, se nu!" Men Niels var rystet i Lave, saa snart Farten standsede. Han stod og stirrede ned over Skraaningen, hvor Bygdens første Huse tittede op.
En Stund stod han og stirrede paa Gaarden dernede, saa begyndte han Nedstigningen. Aldrig havde han tænkt sig, at nogen Gang kunde være saa tung at gaa. Fa'ren sad i Krogen ved Arnen, da Sønnen traadte ind, vaad og rystende af Kulde. "Jeg troede, du var i Grind, Niels," sagde Fa'ren og saa op. "Det var jeg ogsaa," svarede Sønnen og viste paa sine vaade Klæder. "Gaa ind og skift Tøj, min Dreng."
"Grind, Grind!" raabte han og gestikulerede ivrigt med Armene, med hele Kroppen undtagen netop Benene, der løb. "Der er Grind i Fjorden, Niels." Men Niels hørte ham ikke. Han var sprunget op og stod og stirrede ned over Bakken, der hvor Mandslingen var forsvundet. I Morgen vidste hans Far det. Det var slaaet ned i ham som et Lyn, som en Helvedesbrand.
Saa tænkte de, at Doktoren var et godt Fæ, men højt sagde de, at det havde været en Kastevind. Og det hjalp ikke, at Doktoren skældte og bandede. De gloede bare haardnakket op i Taagen over hans Hoved og trak til paa Aarerne, for den syge ventede; og var der Grind, var de vel Mænd for at se den.
Aah, hvor det er frygteligt for min stakkels, gamle Far." "Saa, saa, kom nu bare," blev Vennen ved, "det kan ikke gaa, du staar her og flæber, saadan et stort, voksent Mandfolk." Lidt efter passerede de gennem den Klynge Huse, der dannede Byens Fortrop. "Grind, Grind!" raabte den rødhaarede og svingede med Huen. Men ikke et Menneske viste sig, ikke en Lyd hørtes fra Husene. "Det er underligt.
Og da han ikke havde andet at bestille, laa han og saa ud over Fjorden ind i Taagen, thi det var Grindevejr og netop den rigtige Aarstid. Da løftede Taagen sig et Øjeblik, og inde under den saa han Hvalhovederne dukke op og ned. "Grind!" raabte han. Men Taagen sænkede sig atter. Og da Folkene i Baaden drejede Hovederne og saa efter, var der ingenting at se.